(( Rettet 26/3 kl 19.45: Der er tilføjet et afsnit om midtvejsreguleringen ))

Nationalbankens martsprognose var sådan set færdig i slutningen af februar, men da USA valgte at begynde en krig mod Iran, medførte det, at man måtte smide stort set hele prognosen i skraldespanden og begynde forfra.

Og den nye prognose, der også er forsinket på grund af folketingsvalget, er kraftigt influeret af krigshandlingerne i Mellemøsten. For hvis krigen fortsætter i længere tid, og olie- og gasforsyningerne fortsat begrænses, kan det i værste tilfælde betyde en inflation på 4,5 procent i år. I samme scenarie risikerer man, at væksten bliver halveret i år.

"Selvom risikoscenariet omfatter en kraftig stigning i inflationen, er stigningen ikke nær så kraftig som i 2022 efter Ruslands invasion af Ukraine. Det skyldes, at det økonomiske udgangspunkt i dag er væsentligt anderledes, og at stødet til økonomien er af en anden karakter," siger nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen på et pressemøde i dag.

Værst er stadig mildere end 2022

En forventet inflation, der i værste fald kan ramme 4,5 %, er ca. halvdelen af, hvor langt vi nåede op i tiden efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022. Inflationstigningen i 2022 gjorde ondt mange steder, også i kommunerne, og de gode sporskifte-økonomiaftaler, kommunerne har haft med regeringen de sidste to år, har kun lige udlignet kommunernes inflationstab.

Midtvejsregulering

For kommunerne er det afgørende hvad økonomisk redegørelse i maj siger om inflationen, det er den prognose og ikke nationalbankens der afgør midtvejsreguleringen og en eventuelt justeret p/l regulering. Derfor er det vigtigst for kommunerne, hvad der sker med inflationen efter midtvejsreguleringen for p/l reguleringen bliver ikke efterreguleret når den endelige prisstigning bliver beregnet.

Det betyder, at kommunerne beholder en eventuel gevinst, ligesom de selv skal håndtere et tab, som det skete i 2022, hvor budgetterne blev udhulet med i omegnen af 1,9 mia. kr.

En en voldsomt øget inflation kan derfor få betydning i kommunerne. Og alle vil som bekendt gerne af med deres inflationsregning til nogle andre. Producenter sender regningen videre til detailhandlen, som igen sender regningen videre til forbrugerne, som igen sender regningen videre i form af lønkrav til arbejdsgiverne. For kommunerne er der kun ét sted at sende regningen hen, og det er til finansministeren.

På et spørgsmål fra NB-Økonomi til nationalbankdirektøren om kommunernes mulige inflationstab, svarer Christian Kettel Thomsen:

"Det er jo klart, at hvis der er høj inflation, så er der mange rundt omkring i samfundet, der vil søge efter en måde at undgå at samle den regning op."

I den nuværende situation vil det være svært udover midtvejsreguleringen at kompensere kommunerne for en inflationsstigning , man ikke ved, om kommer, og hvor voldsom den eventuelt bliver. Samtidig anbefaler Nationalbanken, at en kommende regering holder igen:

"Vores anbefalinger omkring den samlede finanspolitik, der også gælder for kommunerne, er, at man ikke bør øge den offentlige økonomi mere end det, der allerede er lagt op til i forvejen (den forrige regerings 2035-plan)."

Nationalbanken anbefaler dermed, at regeringen ikke skal gøre situationen værre og holde sig til, hvad der allerede er planlagt i den nu forrige regerings 2035-plan (fremlagt feb. 2026), og så skal man holde igen med at bruge af råderummet. Og i 2035-planen er det kun demografien, der er sikret til kommunerne. Alt ud over det vil være et træk på råderummet, som nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen netop anbefaler, at man holder sig fra at bruge yderligere af.

Kommunerne kan dermed blive ramt af tre nogenlunde samtidige ugunstige økonomiske forhold. For det første, at inflation typisk er noget, man først kan reparere på, efter skaden er sket – der er i første omgang ikke noget sted, man kan sende regningen hen. For det andet, at den usikre situation for verdensøkonomien og risikoen for yderligere inflation nu resulterer i anbefalinger fra Nationalbanken om ikke at fortsætte sporskiftet i samme grad som hidtil. Og for det tredje er det råderum, der er med til at finansiere sporskiftet, formindsket, og nu er der så også anbefalinger fra Nationalbanken om ikke at bruge af den råderumsrest ud over regeringens 2025-plan, der kun lover at dække demografien.

Hovedscenariet er en inflation på 1,8 procent i år

Nationalbankens hovedscenarie er dog stadig, at krigen i Mellemøsten får begrænset effekt og varighed, og at Danmark får en inflation på 1,8 procent i år. Med andre ord under det halve af, hvad den vil være under Nationalbankens værste scenarie.

For et halvt år siden forventede Nationalbanken, at inflationen i år ville lande på beskedne 1,1 procent. Det skyldes blandt andet, at elafgiften i år er barberet ned fra 90 øre pr. kilowatttime sidste år til bare én øre i år. Reduktionen er med til at begrænse inflationen i år, men nu trækker oliepriserne til gengæld inflationen op.