Efter flere år, hvor et stort inflationstab og udgiftsstigninger på handicapområdet har spist løftene i økonomiaftalerne, kan man nu for alvor pege på det sporskifte, som særligt KL's formand har berettet om i forbindelse med de to seneste økonomiaftaler.

Det viser en opgørelse, som NB-Økonomi har foretaget. Det er primært gode økonomiaftaler og et gunstigt inflations-landskab, der har hjulpet kommunerne tilbage på det nye økonomiske spor.

Men selvom opgørelsen viser, at der er ved at være balance i den kommunale økonomi under et så er der dog fortsat visse skævheder kommunerne imellem, der lige nu præger det kommunalpolitiske landskab. I et debatindlægget i dagens nyhedsbrev, skriver Vordingborgs borgmester om skævheder i budgetgarantien. Det kan du læse mere om her.

Inflationstabet er nu en inflationsgevinst

Det sendte en bølge af utilfredshed gennem kommunedanmark, da det i begyndelsen af 2023 stod klart, at regeringens for lave skøn over inflationen havde påført den kommunale økonomi en varig ørefigen på 1,9 milliarder kroner. Penge, som kommunerne ikke blev kompenseret for efterfølgende.

De seneste år har inflations-vindene dog blæst i den modsatte retning, og et tilbageblik viser, at der nu er god medvind på den kommunaløkonomiske cykelsti. For 2023 endte forskellen på midtvejsreguleringen og den endelige pris- og lønudvikling på ca. 1,1 mia. kroner i kommunernes favør. Sidste år var den endnu større - 1,8 mia. kroner.

Dermed er inflationstabet på de 1,9 mia. kroner efterhånden mere end vundet tilbage. Ser man tilbage over de seneste år, så har kommunerne nu opbygget en netto inflationsgevinst på 1,7 mia. kroner.

Tæt på et nul

Det er dog ikke kun inflations-lussingen, der har spøgt i den kommunale økonomi de seneste år. Fra 2021 begyndte store udgiftsstigninger på det specialiserede socialområde at presse kommunernes budgetter. Specielt i årene 2021, 2022 og 2023, hvor udgifterne steg med mere end 1,5 mia. om året. I 2024 er lidt af farten taget ud af området, hvor udgifterne steg med 900 mio. kroner.

Fra flere steder i kommunedanmark har det over årene lydt, at løft i serviceramme og demografi ikke har været nok til at følge med udgiftsstigningen. Dermed har specialområdet hvert år spist en tilsvarende del af almenområdet. Med de to seneste løft af servicerammen og en lille opbremsning ender kommunerne tæt på nul i 2026.

Det er dog værd at bemærke, at vi i tabellen herunder, ikke kender den faktiske udvikling på det specialiserede socialområde i de kommende år, ligesom vi heller ikke ved, om 2025 og 2026 byder på et tab eller en gevinst på PL'en.