
Ved valget i 2022 blev Sophie Løhde (V) valgt ind i Folketinget med 12.210 personlige stemmer. Hans Andersen (V) blev ligeledes valgt ind. Han fik 4031 personlige stemmer. (Arkivfoto). - Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Kommunernes minister får halveret personlige stemmetal
I Nordsjælland har Sophie Løhde mistet en god portion personlige stemmer, men sætter sig på partiets eneste mandat i kredsen, og dermed må Venstres gruppeformand Hans Andersen forlade Folketinget.
Udgivet: 26/03/2026
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde fik ved valget 6.784 personlige stemmer i Nordsjællands Storkreds. Det er 5.426 færre end ved sidste folketingsvalg.
Sophie Løhde får generelt færre stemmer overalt i Nordsjælland pånær i Karlebo, hvor hun går frem.
I Nordsjællandskredsen opnår Venstre kun ét mandat. Venstres gruppeformand, Hans Andersen, fik 2664 personlige stemmer og ryger ud af Folketinget. Det viser tal fra Valg.dk.
Sidste år blev Hans Andersen valgt til Venstres gruppeformand, da Lars Christian Lilleholt trak sig for at at blive valgt ind i Odenses kommunalbestyrelse. Han har tidligere også været partiets finansordfører.
Topscorer i Nordsjælland Storkreds blev SF's tilbagevendte Jacob Mark, der har fået 12.139 personlige stemmer.
Mette Abildgaard fra De Konservative fik næstflest personlige stemmer i Nordsjælland med 10.807 stemmer, mens De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, med 9328 stemmer fik tredjeflest.
Trods tilbagegang er Socialdemokratiet fortsat det største parti i kredsen.
Det dårligste valg i Venstres historie
Venstre har fået det dårligste valg nogensinde med 10,1 procent af stemmerne på landsplan. Det har konsekvenser for en række af partiets mangeårige medlemmer. Se dem nedenfor.
Disse Venstre-politikere må forlade Folketinget
Jan E. Jørgensen (Københavns Storkreds)
Linea Søgaard-Lidell (Københavns Storkreds)
Kim Valentin (Københavns Omegns Storkreds)
Hans Andersen (Nordsjællands Storkreds)
Christian Friis Bach (Sjællands Storkreds)
Louise Elholm (Sjællands Storkreds)
Erik Veje Rasmussen (Østjyllands Storkreds)
Torsten Schack Pedersen (Nordjyllands Storkreds)
Sidst opdateret: 26/03/2026 - 14:30










































