En rundspørge blandt landets borgmestre viser betydelig skepsis over for, om sporskiftet i økonomiaftalerne mellem regeringen og kommunerne vil fortsætte i samme form fremover.

51 ud af landets 98 borgmestre har svaret på NB-Økonomis rundspørge om forventningerne til økonomiforhandlingerne for 2027. Resultatet peger på, at mange kommuner ikke regner med, at der fremover vil være ekstra midler til at udvikle velfærden ud over den rene dækning af demografien.

Kun 10 pct. af borgmestrene forventer, at sporskiftet fortsætter nogenlunde som i økonomiaftalerne for 2025 og 2026, hvor kommunerne både fik dækket de demografiske udgifter og derudover fik omkring 2 mia. kr. årligt til at udvikle velfærden.

Flertallet forventer stop for ekstra velfærdsmidler

Den største gruppe af borgmestre – 49 pct. – forventer, at sporskiftet ikke fortsætter. De vurderer, at økonomiaftalen for 2027 i stedet vil ende med alene at dække de stigende udgifter som følge af det demografiske træk, suppleret med et mindre symbolsk beløb.

33 pct. af borgmestrene tror dog på en mellemvej, hvor sporskiftet fortsætter i en mere begrænset udgave. Her vil kommunerne fortsat få dækket demografien, men kun få mellem 1 og 2 mia. kr. ekstra til udvikling af velfærden.

Kun en meget lille gruppe – 2 pct. – forventer et endnu mere stramt resultat, hvor hverken sporskiftet fortsætter, eller hvor demografien fuldt ud bliver dækket.

Partipolitiske forskelle i vurderingerne

Svarene viser også forskelle mellem borgmestre fra forskellige partier.

Hos de socialdemokratiske borgmestre er der en svag overvægt, som forventer, at sporskiftet fortsætter – enten i samme form som i dag eller i en lidt mere begrænset udgave.

Blandt Venstres borgmestre er billedet mere delt. Her er borgmestrene omtrent ligeligt fordelt mellem dem, der tror på en begrænset fortsættelse af sporskiftet, og dem, der forventer, at modellen ophører, men at demografien fortsat bliver dækket.

Hos de konservative borgmestre – som i dag udgør en relativt stor borgmestergruppe – mener omkring to tredjedele, at sporskiftet er slut. De forventer, at fremtidige økonomiaftaler primært vil handle om at dække det demografiske træk.

Reaktioner fra borgmestre

En række borgmestre har uddybet deres svar i vores rundspørge:

"Både Venstre og Socialdemokratiet vil fastholde sporskiftet, derfor tror jeg det forsætter" (en blå borgmester)

"Hvis vi får formueskatten, vil der bliver råd til både velfærd og oprustning. Vi er nødt til at bremse udviklingen med stigende ulighed, hvis Danmark skal hænge sammen." (en rød borgmester)

"Ja, meget tyder på, at sporskiftet i kommunaløkonomien vil fortsætte efter et valg, men sandsynligvis i moderat omfang – ikke nødvendigvis med lige så store løft hvert år." (en blå borgmester)

"Jeg tror at vi på grund af valget får en (for kommunerne) dårlig kommuneaftale." (en rød borgmester)

Sporskiftet har præget de seneste økonomiaftaler

Sporskiftet blev introduceret i økonomiaftalerne for 2025 og 2026. Her fik kommunerne – ud over kompensation for flere ældre borgere – omkring 2 mia. kr. årligt til at udvikle velfærden.

Den model har været bemærkelsesværdig, fordi økonomiaftalerne i mange år primært har handlet om at kompensere kommunerne for det demografiske træk og kun i begrænset omfang har indeholdt egentlige løft af servicen.

Rundspørgen tyder imidlertid på, at mange borgmestre ikke forventer, at den model bliver permanent.

Det kan gå begge veje

NB-Økonomi talte på Kommunaløkonomisk Forum i januar med nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen om, hvorvidt sporskiftet kan fortsætte. Her pegede han på, at de stigende forsvarsudgifter på sigt vil få betydning for de økonomiaftaler, som regeringen indgår med kommunerne.

"Når vi skal bruge ekstra 75 mia. kr. om året på forsvaret i forhold til, hvad vi gjorde inden, så vil det have en betydning for, hvad der i øvrigt kan ske i den offentlige sektor, og der er kommunerne så stor og vigtig en del af, at det før eller siden også vil påvirke dem, hvis vi skal opretholde en god, sund og troværdig økonomi," sagde han.

På den anden side var Finansminister, Nicolai Wammen (S) ikke helt afvisende og sagde følgende til NB-Økonomi ved fremlæggelsen af regeringens 2035-plan i februar, da vi spurgte, om sporskiftet fortsætter:

"Der er jo frie midler tilbage. Og dem kan man jo så prioritere, som man ønsker. Jeg kan bare sige, at fra mit eget partis vedkommende, fra Socialdemokratiets side, der er vi meget optaget af, at vi fortsat investerer i velfærden. Også ude i daginstitutioner, i skoler og i vores ældrepleje og vores sundhedsvæsen. Det kan man gøre på forskellige måder."

I en artikel i dag hos NB-Økonomi vurderer professor og tidligere overvismand Michael Svarer, at sporskiftet kun på kort sigt kan fortsætte:

Små skævheder i svarene

NB-Økonomis rundspørge omfatter svar fra 51 borgmestre. Det svarer til lidt over halvdelen af landets 98 borgmestre.

I svarene er Socialdemokratiets borgmestre en smule underrepræsenterede i forhold til deres samlede antal på landsplan, mens de konservative borgmestre er en smule overrepræsenterede i denne rundspørge.