"Der er stadig et ubenyttet råderum på omkring 36 milliarder kroner frem mod 2035. De midler kan bruges til at prioritere flere penge til kommunerne og regionerne."

Det siger økonomiprofessor på Aarhus Universitet og tidligere overvismand Michael Svarer til NB-Kommune forud for sommerens økonomiforhandlinger mellem staten og kommunerne.

"Der er ikke noget, der taler for nødvendige besparelser og skattestigninger. Der er stadig et pænt råderum, som man kan prioritere i årene fremover," lyder hans analyse.

Grund til optimisme for kommunerne

Michael Svarer mener, at der er grund til optimisme for kommunerne, når de senere i foråret skal forhandle økonomiaftalen for 2027 på plads.

Kommunernes såkaldte sporskifte, hvor den kommunale velfærd i 2025 og i 2026 blev løftet med cirka to milliarder kroner årligt ud over demografien, vil ifølge Michael Svarer stadig kunne fortsætte i 2027.

"Der vil være plads til at prioritere en stigningstakt i de offentlige udgifter, der overstiger det demografiske træk," siger han.

Til trods for at første økonomiaftale i en valgperiode har det med at blive mere mager, og 2035-planen viser udfordringer med en næsten tømt statskasse, og partier i valgkampen fremlægger dyre politiske udspil på eksempelvis skoleområdet og pensionsområdet, så svarer Michael Svarer entydigt ja til, at sporskiftet kan fortsætte:

"Der er ikke noget, der gør, at man ikke kan fastholde sporskiftet på den korte bane," siger han.

Økonomiforhandlinger efter valget

Hvis regeringsdannelsen går hurtigt efter folketingsvalget den 24. marts, så vil en ny regering kunne være på plads i maj.

På den måde vil den nye regering kunne nå at forhandle en økonomiaftale på plads med kommunerne inden sommerferien.

Normalt plejer man at have en økonomiaftale på plads i slutningen af maj og en meddelelse om tilskud og udligning cirka 1. juli.

Selv hvis økonomiaftalen skulle blive forsinket med en eller to uger, så vil budgetprocessen i kommunerne kunne køre som normalt fra ultimo august.