En ny økonomisk 2035-plan blev i dag fremlagt.

Finansminister Nicolai Wammen lagde ud med at male et billede, der indeholdt de udfordringer, vi står med lige nu:

"Store magter opruster, handel med våben og klimaforandringerne mærkes tydeligt år for år. Ustabilitet på verdensscenen er et nyt grundvilkår (...) Vi er ved foden af et bjerg. Og vel at mærke det, der i Tour de France ville hedde et bjerg uden for kategori. Det gælder ikke mindst i forhold til de meget store investeringer, vi kommer til at skulle lave i vores forsvar, sikkerhed og beredskab."

Demografien gøres til en garanteret bund

Men hvad betyder det her så for den kommende økonomiaftale for 2027?

Det er i hvert fald for regeringen helt centralt, at ændringer i demografien nu automatisk regnes med:

"Det vil sige, at vi med denne her plan på forhånd anviser, at der dækker vi den regning, der følger med, når der heldigvis kommer flere ældre i de kommende år. Det har historisk set ikke været en selvfølge. Men det er der nu en regering, der siger hele vejen frem til 2035, så garanterer vi det. Det er af kæmpe betydning," sagde Nicolai Wammen.

Vi skal dog helt tilbage til før 2019 for at finde aftaler, hvor der ikke var taget højde for demografien, og de to store borgmesterpartier, V og S, har det begge som deres politik, at demografien skal dækkes. Men for finansministeren var det vigtigt at berolige kommunerne med, at de altså er sikret en bund:

"Men man skal ikke opfatte denne her plan som, at man hermed har lavet et loft over, hvor meget vi kan bruge, for eksempel når vi laver kommune- og regionsaftaler. Men tværtimod som en bund under, hvad der som minimum skal bruges. Så det er i det lys, det skal ses."

Så tilbage til spørgsmålet om, hvorvidt kommunerne kan forvente, at sporskiftet fra ØA24 og ØA25 fortsætter i ØA27. Altså hvor der ud over demografien også har været ca. 2 mia. kr. til at udvikle og forbedre velfærden i kommunerne. Finansministeren sagde følgende til NB-Økonomi, da vi spurgte, om sporskiftet fortsætter:

"Der er jo frie midler tilbage. Og dem kan man jo så prioritere, som man ønsker. Jeg kan bare sige, at fra mit eget partis vedkommende, fra Socialdemokratiets side, der er vi meget optaget af, at vi fortsat investerer i velfærden. Også ude i daginstitutioner, i skoler og i vores ældrepleje og vores sundhedsvæsen. Det kan man gøre på forskellige måder."

Kampen om de sidste råderumsmilliarder begynder nu

Der er i regeringens plan frem mod 2030 16 mia. kr. i såkaldt resterende prioriteringssum, hvoraf 10 mia. kr. risikerer at gå til et øget bidrag til EU. Der vil helt sikkert være mange bydere til de milliarder, men det er også den 'rest', kommunerne skal rette blikket mod, hvis det kommunale velfærdssporskifte skal fortsætte.

Hverken økonomiminister Stephanie Lose (V) eller udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) ser for sig, at der via øgede skatteindtægter kan findes midler til velfærd i kommunerne. Stephanie Lose (V) sagde til NB-Økonomi:

"Jeg kan sige meget klart, at vi i Venstre stadigvæk går ind for et skattestop. Vi vil også stadigvæk gerne gøre det billigere at være dansker. Det ændrer bare ikke ved, at vi også mener, at det er vigtigt at investere i vores velfærdssamfund. Det kræver, at man bliver skarp på, hvordan man prioriterer, og også kommer med ansvarlige finansieringsforslag. Vi har fra vores side præsenteret et bud på, hvad det kunne være, nemlig at gå ned på en halv procent af BNP til udviklingsbistand som et samlet bidrag til de kæmpe store opgaver, der er på forsvar, sikkerhed og velfærd, så langt øjet rækker."

Fra Moderaternes formand Lars Løkke Rasmussen kom der en advarsel om, at øgede offentlige udgifter ud over demografien ser svære ud:

"Vi kan, uden at pille ved skatterne, ansvarligt prioritere de her ting og også sikre demografien. Så tror jeg også, man må sige, at hvis der for eksempel er appetit på, at det offentlige forbrug ikke bare vokser med demografien, men altså vokser, som det gennemsnitligt har gjort de sidste 40 år, så begynder vi at være en lille smule udfordrede," siger Lars Løkke Rasmussen til NB-Økonomi.