Der er historisk få danskere på offentlig forsørgelse. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at 15,5 pct. af de 16-64-årige modtog offentlig forsørgelse i 2024 – det laveste niveau siden 1976 – og at der er 82.000 færre overførselsmodtagere end for ti år siden. Udviklingen hænger især sammen med flere år med høj beskæftigelse, aktiv arbejdsmarkedspolitik og udfasning af efterlønnen, samtidig med at der er sket markante forskydninger mellem ydelsestyper.

Men bag landsgennemsnittet gemmer sig en skarp kommunal kløft. I opgørelsen for 2025 (borgere under folkepensionsalderen) ligger Langeland og Lolland helt i top med 32,4 pct. på offentlig forsørgelse. Derefter følger Odsherred (27,8 pct.), Morsø (26,8 pct.) og Guldborgsund (26,8 pct.). I den anden ende ligger de klassiske velhaverenklaver: Gentofte (9,3 pct.), Rudersdal (10,4 pct.), Lyngby-Taarbæk (10,4 pct.), Allerød (10,8 pct.) og Hørsholm (10,8 pct.).

(Artiklen fortsætter under kortet)

Ser man på udviklingen de seneste fem år (2020-2025), er det især landkommuner, der trækker opad: Langeland (+2,2 pct.-point), Norddjurs (+2,1), Odsherred (+2,0), Lemvig (+1,9) og Vesthimmerland (+1,6). Omvendt falder andelen markant i flere hovedstadsnære kommuner: Brøndby (-3,5), København (-1,9), Rødovre (-1,9), Høje-Taastrup (-1,8) og Ærø (-1,8).

Over et helt årti (2015-2025) står billedet endnu tydeligere: Lemvig (+3,0) topper stigningerne foran Langeland (+2,2) og Norddjurs (+2,1), mens de største fald findes i Brøndby (-4,4), København (-3,3) og Rødovre (-3,2).

(Artiklen fortsætter under kortet)

AE-rådet peger samtidig på, at den geografiske ulighed er steget: Kommuner med i forvejen høj andel ser oftere yderligere stigninger, mens bykommuner typisk falder. Det øger presset på især landkommunernes økonomi, fordi en stor del af overførselsudgifterne i praksis lander lokalt – og kun delvist opfanges af udligningen.