((Kære læser. Vi havde i går tirsdag en række artikler om råderumsprojekter, om hvordan man som kommune skaber råderum i økonomien. Dette interview med Merete Dissing nåede ikke med i går, og derfor bringer vi det i dag))

Flere ældre, flere børn og stigende udgifter til det specialiserede socialområde.

Det er nogle af de udfordringer, der gør, at kommunerne bliver nødt til at gentænke budgetprocessen.

Det gælder også for Kolding Kommune, som tog konsekvensen og gik fra akutte sparerunder til langsigtede løsninger.

Selv om økonomien i kommunerne er bedre end meget længe, er billedet langt fra problemfrit. Alle kommuner står over for strukturelle udfordringer, som ikke lader sig løse med almindelig driftstilpasning – ikke mindst på det specialiserede socialområde, hvor udgifterne fortsat stiger.

For flere kommuner betyder det, at budgetprocessen må gentænkes. Målet er at skabe økonomisk råderum, så politikerne har penge at prioritere med, i stedet for at starte hvert år med sparekataloger og grønthøstere. Råderummet skal både sikre robust økonomi og give mulighed for politisk udvikling.

Fra akutte opbremsninger til strategisk styring

I Kolding var det netop behovet for et mere strategisk greb om økonomien, der satte en ny retning. Kommunen stod for 5-6 år siden i en presset økonomisk situation. Det blev startpunktet for en rejse, hvor langsigtede prioriteringer blev styrende for budgetprocessen.

"Da vi i 2023 kiggede frem mod 2030, kunne vi – som alle andre kommuner – se en række udfordringer. Derfor besluttede økonomiudvalget sammen med fagudvalgene at tage et længere lys på og sætte fokus på nødvendige prioriteringer på lang sigt. På et budgetseminar i marts 2023 lavede vi en lang brutto-liste over områder, hvor der kunne være potentiale. Byrådet pegede 17-18 områder ud, som vi i direktionen analyserede i bund," siger Merete Dissing.

Arbejdet markerede et brud med den traditionelle tilgang, hvor alle udvalg finder en procentuel besparelse, som så udmøntes som generelle effektiviseringskrav. I stedet gik Kolding målrettet efter at finde større, strukturelle greb på udvalgte områder.

"Tidligere har vi haft brede omstillingsmål, hvor vi sagde, at nu finder vi 0,85 eller 1 procent på alle politikområder. Det har vi gjort op med. I stedet tager vi nogle udvalgte områder, analyserer dem i dybden, finder rationaler dér og bruger gevinsterne til at prioritere politisk – for eksempel på de store velfærdsområder," forklarer Merete Dissing.

Analyserne kom til at omfatte både de store velfærdsområder, den administrative organisering, ejendomsområdet og kommunens kontrakter. Formålet var ikke kun at finde effektiviseringer, men at kunne nulstille de årlige omstillingskrav, som især pressede børn-, skole- og seniorområderne uden at skabe reel udvikling.

Resultatet blev et samlet forslag med strukturelle forandringer, hvor cirka 65 procent blev vedtaget politisk. Kommunen arbejder nu med at implementere ændringerne frem mod 2030. Et af de mest konkrete greb var arbejdet med bygningsmassen.

"Kolding Kommune har cirka en halv million etagemeter, som vi drifter og vedligeholder. Hvis vi kan reducere bygningsmassen med 5 procent, sparer vi omkring 15 millioner kroner om året," fortæller hun.

Kommunen er nu i gang med at samle administrationen i tre bygninger og sælge tre andre, som kan omdannes til boliger. Dermed skaber tiltaget både besparelser og ny strategisk værdi.

Strukturelle greb frigør midler til politiske prioriteringer

Det råderum, der skabes gennem de strukturelle greb, ender ikke i forvaltningen, men bliver en del af den politiske prioritering. Merete Dissing understreger, at netop koblingen mellem faglige analyser og politiske valg er afgørende for at skabe en bæredygtig økonomi.

"De penge, vi frigør gennem de strukturelle greb, bliver prioriteret politisk. Vi har genereret et råderum, som byrådet kan bruge i budgetforhandlingerne," siger hun.

For hende er det også årsagen til, at kommunen har kunnet slippe de årlige sparekataloger, der til tider dominerer budgetprocesserne i andre kommuner. I stedet møder politikerne en proces, hvor de kan vælge til – ikke kun vælge fra.

"Målet er, at politikerne i den sidste fase af budgetprocessen har et reelt råderum, de kan prioritere ud fra – i stedet for kun at sidde med et sparekatalog og diskutere, hvilken skole eller institution der skal stå øverst på listen," siger Merete Dissing.