Et totalforbud mod gruppen af evighedskemikaliet PFAS kan blive aktuelt på et tidspunkt, hvis det ikke skal have for store konsekvenser for miljøet og danskernes helbred.

Det skriver de miljøøkonomiske vismænd i sin rapport, Miljø og Økonomi 2025, der er offentliggjort tirsdag. Men i sidste ende er det dog en politisk beslutning, om reguleringen skal ske reaktivt eller proaktivt, bemærker vismændene.

Som konsekvens af sin art som evighedskemikalie vil koncentrationen af PFAS i miljøet stige år for år, så længe der er positive udledninger. Den udvikling kan ifølge formandskabet "indebære stigende helbreds- og miljøomkostninger over tid":

"Det tilsiger isoleret set, at udledningerne på et tidspunkt må reduceres til nul for at undgå vilkårligt store helbreds- og miljøomkostninger," lyder det i rapporten med henvisning til flere undersøgelser, inden det bliver slået fast:

"Derved vil et forbud før eller siden blive den relevante reguleringsform."

Brancheorganisationen Danva er enig i anbefalingerne fra de økonomiske vismænd. Formand Carl-Emil Larsen kalder på handling nu og understreger, at der er behovet for regulering.

"PFAS forsvinder aldrig igen. Derfor har Danva længe arbejdet for et forbud mod evighedskemikalierne. Reguleringen mod PFAS skal være markant, konsekvent og forebyggende. Vi kan ikke omgøre en svag beslutning senere, PFAS er sundhedsskadelige og forsvinder aldrig," siger han i en pressemeddelelse.

Diskussionen om brugen af PFAS er dog tosidet, da kemikaliet også er noget, som giver gevinst for samfundet at udnytte. Formandskabet peger derfor på, at der skal laves en afvejning mellem omkostninger ved at udlede kemikaliet over for omkostninger ved at reducere udledningerne.

Derudover kan det vurderes, om den nuværende tilgang med at forbyde brugen af PFAS til bestemte formål er optimal:

"Generelt kan forbud være en dyr reguleringsform, da det kan udelukke anvendelser, der har større værdi for samfundet end de eksterne helbreds- og miljømæssige omkostninger ved anvendelsen. Det taler isoleret set for, at et PFAS ikke forbydes fuldstændigt, men at udledningerne blot begrænses."

I dag er det overordnet EU, der står for reguleringen af kemikalier, mens enkelte PFAS reguleres gennem internationale konventioner. Ligesom der findes særregler i Danmark. EU arbejder lige nu på et forslag, der vil begrænse hele gruppen af PFAS i EU.

Helbredseffekter

Effekten af PFAS i miljøet har fået meget opmærksomhed, mens der også er blevet sat fokus på de risici, som der kan være på danskers helbred, hvis de har været eksponeret for PFAS.

Rapporten konkluderer, at nogle former for PFAS kan have en negativ påvirkning på nyfødte og voksne, som er blevet eksponeret for kemikaliet gennem drikkevand.

Konkret kan en lille, men statistisk signifikant reduktion i fødselsvægten ses, hvis en mor har boet tæt på for eksempel en brandøvelsesplads. Her var det indtil 2024 tilladt at bruge brandskum med PFAS. En endnu større reduktion ses, hvis en mor har indtaget drikkevand med et PFAS-niveau over den tilladte grænseværdi.

Vandreguleringsudvalget

Formandskabet sætter i rapporten fokus på en række andre problemstillinger, og PFAS-afsnittet er udvalgt som et emne, der kunne danne inspiration til Vandreguleringsudvalgets endelige anbefalinger til en ny regulering af vandsektoren.

Opgaven hos Vandreguleringsudvalget bliver også nævnt i rapporten. De miljøøkonomiske vismænd gentager deres anbefaling fra efteråret om, at Vandreguleringsudvalget i sine endelige anbefalinger skal sætte fokus på at få skabt investeringsincitament til at reducere miljøbelastningen på vandmiljøet.

Udvalget bør derudover overveje, hvordan afgifter kan bruges som et reguleringsinstrument til at sikre kvaliteten af vandet i et forsyningsområde.

Foruden regulering af PFAS-udledninger, kommer rapporten også omkring det statsstøttet Energiø Bornholm, Varmepumpepuljen samt gentager deres anbefalinger om brugen af stormflodsikring, som også blev omtalt i Efterårsrapporten.