Hvad venter regeringen på?

Det spørgsmål rejser flere centrale kommunale aktører, der er trætte af at vente på takstmodellen til botilbudsområdet.

Med økonomiaftalen for 2025 blev regeringen og KL nemlig enige om, at regeringen skulle forsøge at sikre opbakning til en ny takstmodel på botilbudsområdet i 2025. Nu skriver kalenderen december 2025, og regeringen er stadig ikke kommet i mål.

"Jeg er jo lidt gammeldags, så når der er indgået en aftale, især i en økonomiaftale, så tænker jeg, at den er vigtig og skal holdes. Jeg har svært ved at forstå, at der ikke arbejdes ihærdigt med at indføre en takstmodel," siger formand for Kommunale Velfærdschefer, Jakob Bigum Lundberg, til NB-Social.

Takstmodellen er et forslag fra Ekspertudvalget på socialområdet, som skulle sikre mere økonomisk bæredygtighed. Botilbudsområdet er nemlig drivende for udgiftsstigningerne på det specialiserede socialområde.

I økonomiaftalen står der direkte:

"Regeringen og KL er hertil enige om, at øget styring med prisfastsættelsen på botilbudsområdet er afgørende for at kunne understøtte en hensigtsmæssig udvikling og et velfungerende marked på området. KL noterer sig, at regeringen vil søge Folketingets opbakning til et nyt takstsystem i 2025 og efterfølgende fremsætte de nødvendige lovforslag."

Det konstaterer socialborgmester i Københavns Kommune, Karina Vestergård Madsen (EL), at regeringen ikke har gjort. Men faktisk skal vi længere tilbage, påpeger hun. Allerede ved delaftalen fra maj 2024 (der var en del af økonomiaftalen for 2024) forpligtigede regeringen sig på at lande en takstmodel.

"Der havde været et massivt pres på regeringen, da bunden var gået ud af det specialiserede socialområde økonomisk. Derfor råbte alle kommuner på, at regeringen var nødt til at tilføre penge til området," siger Karina Vestergård Madsen og fortsætter:

"Man lancerede så takstmodellen i stedet tilbage i maj 2024. Det var noget, der skulle redde kommunerne nu og her. Jeg havde egentlig en forestilling om, at man ville gå i gang allerede i maj 2024."

Hun tilføjer, hun ikke kan forstå, det tager så lang tid for regeringen.

Store prisstigninger og svindel på området

Siden maj 2024 er problemerne med de stigende priser på botilbudsområdet kun vokset sig større.

Dengang var det nemlig 6,4 milliarder, kommunerne havde haft ekstra udgifter for på det specialiserede socialområde uden at blive kompenseret. Men udgifterne stiger gennemsnitligt med en milliard om året, hvilket særligt skyldes botilbudsområdet, påpeger Karina Vestergård Madsen.

"I Københavns Kommune kan vi også mærke konsekvenserne. Når man sammenligner priser og tager højde for, det er den samme målgruppe, man skal hjælpe, og de måske skal have ekstra støtte, så er priserne 30 procent højere på de private botilbud."

Det har den konsekvens, at der har været færre penge tilbage til resten af socialområdet, ligesom det også har ramt andre områder. Kommunen ville derfor kunne lave langt bedre indsatser på socialområdet, hvis regeringen gennemførte takstmodellen.

Lignende budskab kommer fra Jakob Bigum Lundberg.

"De prisstigninger, vi oplever både på børne- og voksenområdet netop nu, er helt uhyrlige og ser ud til at føre til store budgetoverskridelser i år også. Det ville kunne rydde mange problemer af vejen med en takstmodel og jo også blandt dem, der handler om unormale profitter og svindel. Så jeg forstår ikke nølen."

Netop svindlen på botilbudsområdet har fyldt en del i debatten siden efterretningsvurderingen fra National Enhed for Særlig Kriminalitet og undersøgelsen af botilbudsområdet fra Hvidvasksekretariatet. I sidstnævnte kunne man blandt andet læse, at 15 procent af private botilbud havde modtaget fem underretninger.

Det får også Karina Vestergård Madsen til at undre sig. Selvom hun er glad for, regeringen har afsat flere midler til at bekæmpe velfærdskriminalitet, kunne meget været løst med en takstmodel.

"Man kunne have løst det her meget enkelt ved for det første at lave en takstmodel og for det andet ved at indføre, at man ikke må tage profit ud."

Hun tilføjer, at Københavns Kommune bruger mange ressourcer på at undersøge, om der er brodne kar, når kommunen laver kontrakter med private tilbud.

Derfor forventer hun også, at kommunerne bliver kompenseret økonomisk for de stigende udgifter, indtil regeringen lander takstmodellen.

"Indtil den takstmodel kommer, bliver man nødt til at kompensere kommunerne økonomisk."

KL: Vi forventer regeringen lever op til aftale

Hos Kommunernes Landforening har formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek, en klart forventning om, at regeringen vil levere på takstmodellen. De stigende udgifter gør nemlig, at kommunerne har brug for mere kontrol med priserne på botilbudsområdet.

”Det er klart, at når udgifterne fortsætter med at stige år for år, uden at vi kan styre, om pengene faktisk hjælper borgerne bedst muligt, så er vi ikke i mål. Derfor har vi også brug for en ny takstmodel, så vi kan få bedre styr på den måde, priserne fastsættes på, og så vi kan gøre det mindre lukrativt at drive forretning på de svages bekostning. Den måde, taksterne er skruet sammen på i dag, gør nemlig, at vi mister grebet om økonomien, uden at vi nødvendigvis får det bedste tilbud til borgeren," skriver han i en kommentar til NB-Social og fortsætter:

"Derfor havde vi selvfølgelig også gerne set, at det var gået hurtigere for regeringen at komme med et bud på en ny takstmodel, men vi forventer, at når det er noget, vi har aftalt, så kommer regeringen også med et bud på en model.”