- Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Økonomisk redegørelse giver mulighed for fortsat udvikling af velfærd i kommunerne

Den stærke økonomiske udvikling i dansk økonomi styrker forventningen om, at velfærds-sporskiftet fra 2024 kan fortsætte i næste års økonomiaftale.

Udgivet: 04/12/2025

Christian Brandt Pedersen

Redaktør

Del artiklen:

Dansk økonomi står stadig stærkt ifølge decemberudgaven af økonomisk redegørelse.

Det giver de første indikationer på at kommunerne kan forvente, at det velfærds-sporskifte, der blev introduceret i 2024, som lader kommunerne investerer mere i velfærd kan fortsætte også i den økonomiaftale der skal laves i 2026. Økonomiminister Stepanie Lose (V) sagde til NB-Økonomi på dagens pressemøde:

"Det er klart at der både er en opmærksomhed på det demografisk træk i takt med, at vi bliver flere ældre i vores samfund, og flere, der har brug for sundhedsvæsenet lidt oftere, kombineret med et ønske om at også investere i vores velfærdssamfund, og vi kommer fra regeringens side til i det nye år at vise en samlet plan for dansk økonomi, som også viser, hvad der er af rum i økonomien. Og det er klart, at der er mange opgaver, der skal løses, forsvar og sikkerhed, grøn omstilling og velfærd."

BNP vokser ifølge økonomisk redegørelse med 2,6 procent i 2025 og 2,2 i 2026. Beskæftigelsen stiger fortsat, og inflationen når 1 procent i 2026.

Dermed er regeringens forventninger til den økonomiske vækst i 2025 skruet op fra 1,4 procent i august til 2,6 procent i den nye redegørelse. Også forventningerne til næste års vækst er skruet op fra 2,1 procent til 2,2 procent.

Økonomisk redegørelse havde særligt fokus på at mange seniorer i højere grad bliver på arbejdsmarkedet og de har siden 2019 bidraget med en fjerdedel af den samlede vækst.

- Det er en rigtig positiv udvikling. Jeg er glad for, at erfarne medarbejdere hver dag viser, at der er brug for dem på det danske arbejdsmarked, siger Stephanie Lose.

Fik du læst?

Seniorerne arbejder som aldrig før – se tallene for din kommune

Sidst opdateret: 04/12/2025 - 14:56

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]