Regeringens børneudspil blev fremlagt i bidder: først på Socialdemokratiets sommergruppemøde, så lidt mere i landsdækkende medier og en sidste bid ved finansminister Nicolai Wammens fremlæggelse af finanslovsforslaget.

Et af de tilbageværende og afgørende udeståender i børneudspillet er, hvorvidt dagplejen skal medregnes, når regeringen vil nedsætte forældrebetalingen fra maksimalt 25 procent af udgifterne til maksimalt 21,1 procent.

Et svar fra ministeriet til NB-Økonomi klarlægger nu, at dagplejen skal medregnes.

Det vil få økonomisk betydning for alle kommuner (et par enkelte kommuner har ingen dagpleje), fordi regeringens finansiering har vist sig at være for lille for de fleste kommuner selv uden dagpleje. Den situation vil derfor forværres. For kommunerne midt imellem vil der også være kommuner, der har en relativt stor andel af dagpleje, som vil blive ekstra hårdt ramt.

Her er, hvad Børne- og Undervisningsministeriet skriver til NB-Økonomi:

"Der er med aftalen om finansloven lagt op til, at nedsættelsen af den maksimale forældrebetaling gælder for alle dagtilbud, herunder også dagplejen."

Uvished om økonomi og tidsplan skaber frustration i kommunerne

Flere kommuner, NB-Økonomi har været i kontakt med, har været i tvivl om dette, fordi den del af nedsættelsen, der vedrører fra 25 til 23 procent, alene indføres for at sikre, at forældrene ikke skal betale ekstra for den anden del af forslaget, der nedsætter minimumsnormeringerne. Nye forbedrede minimumsnormeringer øger nemlig de samlede udgifter, og derfor vil 25 procent af en ny højere bruttoudgift give en forhøjet forældrebetaling. Men da dagplejen ikke har minimumsnormeringer, er det ikke umiddelbart logisk, hvorfor forældrebetalingen sættes ned på samme måde, som svaret fra ministeriet angiver, at det skal.

Uvished om økonomi og tidsplan skaber frustration i kommunerne

Et andet punkt, hvor der er stor usikkerhed, er, hvornår og hvordan forslaget skal udmøntes. Børne- og undervisningsminister Mathias Tesfaye (S) sagde på et samråd i Folketinget:

"Vi vil bare meget gerne have pengene ud at virke fra 2026. Så derfor er noget af det, vi nok kommer til at tale med jer om som Folketing, at pengene overføres til kommunerne fra 1. januar 26."

Det er her, at det hele bliver lidt rodet, hvilket Tesfaye (S) godt er klar over:

"Den lovændring (…) skal vi jo først behandle i Folketingssalen. Og den kan jo nok først træde i kraft altså senere. Så det kan godt være, at de (kommunerne, red.) får pengene, uden der egentlig er en lovbinding på, før loven kan træde i kraft. Det er lidt en omvendt måde at gøre det på, men jeg tror bare, at vi har gavn af, at pengene kommer ud og arbejder hurtigt."

Der er så to love, der skal vedtages. Den ene er selve finansloven for 2026, der skal til 3. behandling 10. og 11. december, og så en lov om ændring af forældrebetaling og normeringer. I lovprogrammet for folketingsåret 2025-2026 kan man nu se, at det lovforslag, der skal udmønte børneudspilsaftalen, er sat til at komme i Folketingssalen i februar 2026. Med en gennemsnitlig lovbehandlingstid på ca. 80 dage er det nok tidligst en lov, der træder i kraft til juli måned. Med forløbet forude bliver det interessant at følge, under hvilke omstændigheder "pengene overføres til kommunerne fra 1. januar 2026."