
Fordyring: Dagplejen omfattes af regeringens nedsættelse af forældrebetaling
Ministeriet bekræfter at dagplejen også skal sænke forældrebetalingen – en beslutning, der forværrer økonomien i mange kommuner, særligt hvor dagplejen fylder meget.
Udgivet: 27/11/2025
Et svar fra Børne- og Undervisningsministeriet til NB-Økonomi slår nu fast, at dagplejen også omfattes af regeringens plan om at sænke den maksimale forældrebetaling. Det får økonomiske konsekvenser for stort set alle kommuner – især for de mange kommuner, der i forvejen vurderede, at regeringens finansiering var utilstrækkelig.
For kommuner med en stor andel af børn i dagpleje betyder afklaringen, at regningen bliver større end forventet, fordi reduktionen i forældrebetalingen også skal gennemføres her.
Børne- og Undervisningsministeriet skriver til NB-Økonomi:
”Der er med aftalen om finansloven lagt op til, at nedsættelsen af den maksimale forældrebetaling gælder for alle dagtilbud, herunder også dagplejen.”
Se her i kortet - hvordan økonomien ser ud i den kommune med og uden dagpleje.
Sidst opdateret: 27/11/2025 - 14:06









































