- Foto: Astrid Dalum/Ritzau

Mads Fuglede sikrer Danmarksdemokraterne første borgmesterpost

Partiet bliver det næststørste parti i Ringkøbing-Skjern, og Mads Fulglede

Udgivet: 19/11/2025

Del artiklen:

Mads Fuglede fra Danmarksdemokraterne bliver borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune, siger han på et doorstep.

Det er partiets første borgmesterpost nogensinde.

Det er også første gang, at partiet stiller op til et kommunalvalg.

Danmarksdemokraterne blev med 21,7 procent af stemmerne det næststørste parti i Ringkøbing-Skjern.

Kun Venstre er større med 26,5 procent af stemmerne. Partiet har fået en tilbagegang på 7,5 procentpoint.

Kristendemokraterne er blevet tredjestørst med 17,9 procent af stemmerne.

Den vestjyske kommune skulle uanset hvad finde en ny borgmester, da den siddende Venstre-mand Hans Østergaard ikke genopstillede.

Mads Fuglede, der aktuelt sidder i Folketinget for Danmarksdemokraterne, stopper dermed også i Folketinget, oplyser han til TV 2.

Med borgmesterposten overgår Mads Fuglede de forventninger, som hans formand, Inger Støjberg, havde opstillet.

"Der er ingen borgmesterkæder hos os, og vi forventer det heller ikke, og vi har heller ikke forventet det. Men hvis muligheden opstår, skal vi selvfølgelig tage den, sagde Støjberg tirsdag aften.

Hun forventede på det tidspunkt en lang og svær forhandling.

"Nu går anden halvleg i gang, og alle ved, at i sådan én kan alting ske. Hvis brikkerne falder godt ud, så skal vi selvfølgelig tage dem", sagde hun.

Peter Skaarup, der er Danmarksdemokraternes gruppeformand på Christiansborg, lykønsker på X sin partikollega med valget i det vestjyske.

"Kæmpe tillykke med borgmesterposten til Mads Fuglede i Ringkøbing-Skjern. Det er så velfortjent", skriver han på X.

/ritzau/

Fik du læst?

Danmarksdemokraterne står til at få et fremragende valg

Sidst opdateret: 19/11/2025 - 12:31

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]