Danmarksdemokraterne har særligt haft god valgvind i kommunerne Ringkøbing-Skjern og Lemvig, hvor partiet har høstet henholdsvis 21,7 procent og 22,3 procent af stemmerne.

Danmarksdemokraterne har særligt haft god valgvind i kommunerne Ringkøbing-Skjern og Lemvig, hvor partiet har høstet henholdsvis 21,7 procent og 22,3 procent af stemmerne. - Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Danmarksdemokraterne har ikke nok kandidater til kanonvalg på Lolland

I flere jyske kommuner har Danmarksdemokraterne høstet mange stemmer ved partiets første kommunalvalg. Også på Lolland brager partiet frem - og har fået flere mandater, end der var opstillet kandidater til.

Udgivet: 19/11/2025

Thit Bording

Journalist

Del artiklen:

Danmarksdemokraterne har fået et flot første kommunalvalg med en stor andel af stemmerne i flere jyske kommuner samt på Lolland.

Særligt i kommunerne Ringkøbing-Skjern og Lemvig har partiet høstet henholdsvis 21,7 procent og 22,3 procent af stemmerne.

I Ringkøbing-Skjern overgås partiet af Venstre, der har fået 26,5 procent af stemmerne, men det er alligevel lykkes Danmarksdemokraternes spidskandidat, Mads Fuglede, at få borgmesterposten i kommunen.

I Lemvig Kommune blev partiet det andenstørste - også kun her overgået af Venstre med 30,4 procent af stemmerne.

Dertil har partiet også haft god valgvind i kommunerne Mariagerfjord - der er partistifter Inger Støjbergs hjemstavn - Billund, Skive, Viborg, Vesthimmerlands, Hedensted, Frederikshavn og Ærø.

Ifølge Ritzau står Danmarksdemokraterne til at få 123 mandater i byrådene.

Uventet valgresultat på Lolland

Mens partiet forud for KV25 stod til at få et godt valg i de jyske kommuner, er Danmarksdemokraterne braget frem i Lolland Kommune med 16,2 procent af stemmerne.

Partiet er dermed kommunens andenstørste kun overgået af Socialdemokratiet med 21,1 procent af stemmerne.

Resultatet har været så uventet, at Danmarksdemokraterne ikke har stillet op med nok kandidater til det antal mandater partiet har fået. Det skriver Ritzau.

Mens stemmerne på partiet er nok til fem mandater, har partiet kun opstillet fire kandidater. Dermed har Danmarksdemokraterne været nødt til at give et mandat væk.

Men det ærgrer ikke Georg Håkan Pedersen, der i den kommende byrådsperiode skal repræsentere partiet i kommunen.

"Vi er bare superlykkelige for, at vi er fire gode kandidater, og vi kan stå bag hinanden," siger han til DR.

Fik du læst?

Mads Fuglede sikrer Danmarksdemokraterne første borgmesterpost

Sidst opdateret: 19/11/2025 - 12:56

Temaer: KV25

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]