Kun i en tredjedel af kommunerne er der flere fødte end døde i de sidste fem år
Langt størstedelen af kommunerne har oplevet en overvejende negativ befolkningsudvikling over de seneste fem år. I forstadskommuner til storbyerne og i Midtjylland står det omvendt til.
Udgivet: 11/11/2025
Kun i en tredjedel af kommunerne har der været flere kvartaler med fremgang i enten nettotilflytning til kommunen eller flere fødte end døde i de seneste fem år.
Det viser en analyse af befolkningsudviklingen over perioden 2020 til 3. kvartal 2025, som NB-Økonomi har lavet på baggrund af nye tal fra Danmarks Statistik.
I store dele af landet har der således været en negativ udvikling i størstedelen af perioden, når man ikke regner indvandring til kommunen med.
Særligt i kommunerne, der grænser op til København og Aarhus og i storbyerne Odense og Aalborg er der derimod tale om en positiv udvikling.
Men der tegner sig også et bælte i det midtjyske, som skiller sig ud i forhold til de øvrige kommuner i Jylland.
Se tallene for hver kommune i kortet:
Sidst opdateret: 11/11/2025 - 12:59









































