Kommuner med tårnhøje ældreudgifter får bund-placeringer i stor NB-undersøgelse

Høje udgifter til ældreområdet har ikke været en garant for et godt resultat i vores omfattende kortlægning af ældreområdet. Samtidig opnår flere kommuner gode placeringer på trods af et begrænset udgiftsniveau. Se tal for din kommune her.

Udgivet: 11/11/2025

Oliver Gantriis

Jounalist

Del artiklen:

Selvom dit byråd har afsat mange flere penge til ældreområdet end gennemsnittet, så er det ikke ensbetydende med, at de ældre får en tilsvarende service den anden vej. Faktisk er der flere kommuner med store ældreudgifter, der falder igennem i en stor undersøgelse af ældreområdet i Danmark.

Det viser NB-Ældres omfattende analyse af landets kommuner.

Analysen beror på kriterier, som forskere og kommunale ledere på ældreområdet er kommet med input til. Du kan læse mere om hovedundersøgelsen i artiklen nedenfor.

Fik du læst?

Se kortet: Jyske kommuner klarer sig bedst i omfattende faglig kortlægning af ældreområdet

Desværre ingen sammenhæng

Kortlægningen består af 18 kriterier, hvor udgifter pr. ældre indgår som et af kriterierne. Vi har pillet udgifterne ud af analysen og sammenholdt udgiften med kommunernes vægtede score efter de 17 resterende kriterier i analysen.

Og konklusionen er til at se med det blotte øje: Selvom ældreområdet kan fylde godt i kommunebudgettet, så er det ingen garanti for en topplacering. Eksempelvis bruger Herlev Kommune over 36.000 kroner pr. ældre, hvilket er det 14. højeste beløb i landet, men det rækker blot til en 94. plads i analysen.

Omvendt er der også kommuner, der placerer sig med omvendt fortegn. Favrskov Kommune bruger ca. 26.500 kroner pr. ældre – femte mindst i landet – men lander på en pæn 16. plads i den samlede analyse.

Også i Nordfyns Kommune bruger man lidt og ligger pænt:

"Vi har samarbejdet om løsninger. Vi har for fire år siden i samarbejde med borgerne udarbejdet en vision for kommunen, som vi kalder Fælles veje til ny velfærd. En samlet kommunalbestyrelse har efterfølgende vedtaget en masterplan for området. Der har været mange møder med interesserede borgere om de store omstillinger, og så har vi gennem hele forløbet haft et tæt samarbejde med Seniorrådet," siger Mette Landtved-Holm, borgmester i Nordfyns Kommune.

I grafikken herunder kan du se kommunernes vægtede score i analysen, fraregnet udgiftsniveauet, sammenholdt med deres udgifter. Bemærk, at vi på NB-Medier benytter os af en "ældreækvivalent", når vi regner med ældreudgifter. Du kan læse mere om metoden i bunden af artiklen.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

I tabellen nedenfor kan du søge din kommune frem, så du kan se forskellen på udgift og score i undersøgelsen.

Fakta: NB-Ældres ældreækvivalent

For at neutralisere for en forskellig og ændret alderssammensætning af de ældre (65-årige kræver mindre pleje end 85-årige), så har vi omregnet antallet af ældre til 65-74 årige ækvivalenter ud fra det demografiske udgiftsbehov i den kommunale udligning.

Herefter har vi udregnet, hvor mange penge hver kommune brugte på en 65-74 årig ækvivalent og udregnet ændringen fra 2023 til 2024 i henholdsvis kroner pr. 65-74 årig ækvivalent og i procent.

Ved sammenligning af udgiften pr. ældreækvivalent skal man være opmærksom på, at der alene er korrigeret for alderssammensætningen og ikke for socioøkonomiske forhold. Tallene siger derfor primært noget om, hvorvidt en kommune har brugt flere eller færre penge pr. ældre, når der korrigeres for ændring i alderssammensætningen.

Sidst opdateret: 11/11/2025 - 13:42

Temaer: Danmarks bedste kommune på ældreområdet

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]