Så mange arbejder uden uddannelse på ældreområdet - se tallene for din kommune
Der er stor forskel på, hvor stor en andel af social- og sundhedspersonalet i kommunerne, som har en uddannelse, viser ny analyse. Nordsjællandske kommuner klarer sig dårligt, ligesom andre geografiske områder.
Udgivet: 02/05/2025
I Roskilde Kommune går næsten hver fjerde af medarbejderne på social- og sunhedsområdet på arbejde uden at være uddannet til det, som de laver. I Brøndby gælder det derimod kun seks procent.
Så meget varierer andelen af ikke-udannet personale på social- og sundhedsområdet, når man ser bort fra økommunerne, viser nye beregninger, som NB-Ældre har lavet på baggrund af tal fra Kommunerne og Regionernes Løndatakontor.
Uddannet personale kan alt andet lige give en bedre ældrepleje end ikke-uddannet, hvorfor kommunerne med fordel kan blive inspireret af de kommuner, som har mindst ikke-uddannet social- og sundhedspersonale.
Det er dog ikke helt entydigt at få ikke-uddannede giver den bedste pleje. Tallene tager ikke højde for, hvor lang anciennitet medarbejderne har. Hvis en kommune har mange ikke-uddannede med lang anciennitet, kan det være muligt, at kommunen i virkeligheden giver en bedre pleje til de ældre, end en kommune som har mange nyuddannede.
På landsplan er 16 procent af social- og sundhedspersonalet i kommunerne ikke-uddannet. Blandt de ti kommuner som ligger i den laveste ende, er ud over Brøndby, fem andre kommuner syd for København. Det gælder Vallensbæk, Stevns, Ishøj, Lolland og Guldborgsund. Derudover befinder Bornholm, Fredericia, Vejle og Varde sig i den gode ende. Alle disse kommuner har mellem seks og ti procent ikke-uddannet personale på social- og sundhedsområdet.
(Artiklen fortsætter under kortet)
Nordsjællandske kommuner ligger dårligt
Blandt de kommuner med flest ikke-uddannet social- og sundhedspersonale bliver Roskilde Kommune overgået af de to økommuner Samsø med 34 procent og Læsø med 24 procent, hvilket kan hænge sammen med, at der bor relativt få personer på øerne, og rekrutteringsmulighederne på en ø kan være vanskelige. Endnu en økommune, nemlig Ærø Kommune, er ligeledes på fjerdepladsen.
Dernæst kommer Horsens Kommune efterfulgt af en række nordsjællandske kommuner: Hørsholm, Gentofte, Furesø, Rudersdal og Hillerød, som alle har mellem 21 og 22 procent ikke-uddannet personale på social- og sundhedsområdet.
En af forklaringerne på, hvorfor det i nogle områder kan være svært at tiltrække uddannet sosu'er, kan hænge sammen med huspriserne, som er væsentlig højere på Nordsjælland og i storbyer som Aarhus og Odense, hvor der også er mange ikke-uddannet social- og sundhedsmedarbejdere. Derimod bor der højst sandsynlig relativt flere udannede sosu'er i udkantskommunerne, som derfor har nemmere ved at tiltrække uddannet arbejdskraft.
Sådan har vi gjort
For at beregne andelen af ikke-uddannet personale på social- og sundhedsområdet har vi fra Kommunerne og Regionernes Løndatakontor trukket tal for antal uddannet social- og sundhedsassistenter og -hjælpere ansat i kommunerne og antal ikke-uddannet social- og sundhedspersonale ansat i kommunerne.
Tallene er trukket på månedsbasis for alle måneder for 2024 og et årsgennemsnit er beregnet.
Tallene er trukket via rapporten Antal ansatte i Kommunerne og Regionernes Løndatakontor. Der ses på fuldtidsbeskæftigede. Af stillinger i kommunerne er under social- og sundhedspersonale, KL valgt social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere samt social- og sundhedspersonale, ikke-udd.
Andel ikke-uddannet personale er beregnet som antal social- og sundhedspersonale, ikke-uddannet set i forhold til det sammlede antal medarbejdere - både uddannet og ikke-uddannet.
Sidst opdateret: 24/06/2025 - 09:05










































