Ældrecheferne i Vallensbæk og Fredericia Kommune har i årevis arbejdet målrettet på at sikre, at flest mulige sosu-medarbejdere har en uddannelse. Men hvor Vallensbæk insisterer på klare krav og fælles kompetenceløft, har Fredericia for nylig justeret kursen og åbnet op for, at ufaglærte kan få en plads i ældreplejen.

Mens hver fjerde sosu-medarbejder i Roskilde Kommune arbejder uden en faglig uddannelse, er billedet et helt andet i Vallensbæk og Fredericia, viser en analyse, som NB-Ældre har lavet. De to kommuner har nogle af landets laveste andele af ikke-uddannet social- og sundhedspersonale – henholdsvis 6,3 og 9,2 procent. Men hvordan er det lykkedes?

Ifølge Susanne Ormstrup, chef for Pleje og Omsorg i Vallensbæk Kommune, skyldes det ikke én enkelt indsats, men en målrettet strategi, hvor faglighed og kvalitet gennemsyrer hele organisationen.

"Vi har arbejdet meget bevidst med at udvikle hele medarbejdergruppen samtidig. Ikke sådan, at nogle tager ét kursus og andre noget andet, men fælles forløb med for eksempel personcentreret omsorg, så alle løfter sig sammen," siger hun og forklarer, at et højt fagligt niveau tiltrækker uddannet sundhedspersonale.

En anden indsats har været at stille større krav ved nyansættelser. Vallensbæk Kommune har hellere ventet på den rigtige kandidat - nogle gange i helt op til en måned, forklarer Susanne Ormstrup - end at ansætte nogen uden de rette kompetencer. Det har ifølge hende bidraget til et stærkt fagligt omdømme:

"Det, medarbejderne siger til mig, er, at vi har høj faglighed og gode udviklingsmuligheder."

Derudover arbejder Vallensbæk Kommune aktivt på at få ufaglærte ind i uddannelse. Det er typisk ledelsen, der hjælper med at motivere og støtte op om den enkelte medarbejder, forklarer hun.

"Det er lederne, der er ude og have fat i alle dem, vi har, der er ufaglærte, for at prøve at få dem i uddannelse," siger hun.

Susanne Ormstrup nævner også kommunens geografiske placering som en mulig medspiller – Vallensbæk ligger centralt med god adgang til arbejdskraft fra omkringliggende kommuner. Men i sidste ende handler det, ifølge hende, om ledelse, forventningsafstemning og viljen til at investere i fagligheden.

Ændret tilgang af nød

Fredericia Kommune har i mange år haft en strategi om kun at ansætte faglært personale, hvorfor kommunen ligger lavt i andel uden uddannelse. Men ifølge Signe Lunn Walls, chef for Senior og Sundhed, har man de seneste år justeret kursen.

"Vi har haft en meget stærk tilgang om, at vi kun ville have faglærte. Men det gjorde, at vi slet ikke rekrutterede fra den base, hvor folk fik lov at prøve faget af. Og så får vi dem heller ikke skubbet ind på social- og sundhedsuddannelserne," siger hun.

Hun tilføjer, at det på længere sigt kunne have ramt kommunen hårdt – både rekrutteringsmæssigt og fagligt, hvis ikke der blev sadlet om. Derfor har man valgt at åbne for at ansætte ufaglærte, men med fokus på oplæring.

"Vi er begyndt at se værdien i at have faste afløsere i stedet for vikarer. En kendt, ufaglært medarbejder kan altså være bedre end en ny vikar – både for borgerne og for kollegerne. Det skaber kontinuitet og genkendelighed," siger Signe Lunn Walls.

Men det betyder ikke, at kommunen har fundet den perfekte model.

"Jeg synes, der er en dobbelthed i det. Jo flere faglærte man har, jo flere tiltrækker man – det gør noget ved miljøet. Men vi må også sige, at ufaglærte kan noget. Det kan være en vej ind i faget – og det er også vigtigt, hvis vi vil sikre arbejdskraften i fremtiden," siger hun.

Selv om andelen af ikke-uddannede borgere i Fredericia i dag er lav, peger ældrechefen på, at kommunen skiller sig ud og derfor ikke er direkte sammenlignelig med andre steder i landet.

"Vi ligger jo i trekantområdet og har en enormt stor rekrutteringsflade. Man kan bo godt og centralt til fornuftige priser – det er jo noget, der er sværere i hovedstadsområdet. Så det spiller selvfølgelig ind," siger hun.