Det er en udbredt myte blandt kommunalpolitikere, at det er risikabelt for en kommune at sætte skatten ned, fordi kommunen så vil blive straffet med sanktioner fra staten, hvis man senere bliver nødt til at sætte skatten op igen.

Senest har Liberal Alliance med udgangspunkt i myten foreslået, at der skal indføres en frit lejde ordning, så en kommune sanktionsfrit kan rulle en skattenedsættelse tilbage eller i det konkrete tilfælde kan indføre en skattenedsættelse i København i fire år, for at få reduceret kassebeholdningen.

Men den ordning findes allerede i Lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning. I paragraf 8 stk. 1 står der:

"For kommuner reduceres en beregnet skattestigning efter § 3, hvis kommunens samlede beskatning er nedsat i perioden fra og med budgetåret 2021."

Det betyder helt enkelt, at hvis en kommune sætter skatten op, så skal den ikke betale sanktion af den del af forhøjelsen, som modsvares af en evt. skattenedsættelse gennemført efter 2021.

Mens loven rummer mulighed for, at Indenrigsministeren kan fritage en kommune for sanktion, så er der ingen mulighed for at ministeren kan pålægge en kommune sanktion, selvom den ifølge loven er sanktionsfri på grund af en tidligere skattenedsættelser - hvis den altså er gennemført efter budgetåret 2021.

Kun sanktion, hvis kommunen har fået tilskud til skattenedsættelse

Kommunerne skal dog være opmærksom på, at hvis den har fået statstilskud til at sætte skatte ned, hvilket typisk løber over fire år, så reduceres tilskuddet forholdsmæssigt.

I det såkaldte følgebrev til meddelelse om tilskud og udligning hedder det således for 2026 om puljen til skattenedsættelser:

"Der gælder de sædvanlige regler om, at tilskuddet bortfalder forholdsmæssigt, hvis kommunen i løbet af tilskudsperioden igen forhøjer skatten, samt at skattenedsættelser, hvor der ydes tilskud, ikke kan indgå i beregningen af kommunens frit lejde i tilskudsperioden tillagt et år, jf. akt. 281 af 26. juni 2025.."