- Foto: Katrine Boyer Grube

Beskæftigelsesministeriet skærer i administrationen – STAR og Arbejdstilsynet berørt

Som led i finansloven for 2026 skal ministeriet spare 22 millioner kroner, hvilket påvirker både interne opgaver, tilsyn og internationale aktiviteter.

Udgivet: 29/10/2025

Kasper Rasmussen

Redaktør

Del artiklen:

Beskæftigelsesministeriet skal næste år gennemføre yderligere besparelser på administration som led i finansloven for 2026.

Det rammer blandt andet Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), der tidligere på måneden nedlagde 45 stillinger som følge af opgavebortfald og faldende bevillinger.

Besparelser betyder, at STAR skal prioritere færre ressourcer til kommunikation, internationale aktiviteter og tilsyn med a-kasser og kommuner.

Opgaver som WorkinDenmarks deltagelse i udenlandske messer, den årlige fokusrevision af kommunerne og kontrolopgaver skæres ned.

Også departementet og Arbejdstilsynet bliver ramt. Arbejdstilsynets grundtilsyn og tilsyn med udenlandske virksomheder reduceres, og interne opgaver i ministeriet skæres ned, blandt andet i indsatsen vedrørende Ungeløftet og EU-relaterede opgaver.

I alt dækker de nye besparelser 22 millioner kroner og cirka 26 årsværk i 2026.

Tidligere på måneden nedlagde STAR 45 stillinger, hvoraf 21 var ubesatte og 24 blev varslet som følge af beskæftigelsesreformens besparelser.

Sådan fordeler de nye besparelser sig:

  • Reduktion af Arbejdstilsynets grundtilsyn og tilsyn med udenlandske virksomheder (RUT) og opgavebortfald, herunder nedskalering af analyser og evaluering, kommunikation og compliance på økonomiområdet mv: 10,3 millioner kroner og 11,2 årsværk.
  • Opgavebortfald i departementet, bl.a. tilpasning af indsatsen vedr. Ungeløftet og af det internationale område efter EU-formandskab samt nedskalering af intern kontrol mv: 3,4 millioner kroner og 5 årsværk
  • Opgavebortfald i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, bl.a. målretning af WorkinDenmarks deltagelse i messer i udlandet, nedskalering af kommunikation, afskaffelse af årlig fokusrevision af kommunerne og fokusering af tilsynet med a-kasser: 7,4 millioner kroner og 9,6 årsværk.
  • Reduktion af forskningspulje: 0,7 millioner kroner.

Sidst opdateret: 29/10/2025 - 13:06

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]