En række danske kommuner budgetterer med markant højere udgifter til tabt arbejdsfortjeneste i 2026.

Det fremgår af budgetaftaler og notater i kommunerne, som NB-Økonomi har gennemgået.

Flere kommuner skriver om "markant" og "stor" stigning i udgifter og budgetoverskridelser i 2025 til at dække tabt arbejdsfortjeneste til forældre, som passer egne børn efter Barnets Lovs § 87.

Udgiftsstigningen i 2026 kommer oveni en generel stigning i udgifterne fra 2020 til 2024

Forventer stigning på 2,5 mio. kr. i 2026

Én af de kommuner, som har oplevet stor stigning i udgifterne i perioden er Brønderslev Kommune. Her er udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste steget med omkring 200 kr. pr borger fra 2020 til 2024. Kommunen lå allerede over landsgennemsnittet i 2024 med en udgift pr borger på lidt over 600 kr.

"Jeg synes, det er en kedelig og uheldig samfundsudvikling, når børnene er kede af at komme i skole," siger borgmester i Brønderslev, Mikael Klitgaard (V).

Han forklarer, at flere børn end tidligere er ramt af skolevægring.

"Det har jo overrasket os lidt. Vi har jo altid prøvet at passe folk ordentligt," siger han.

I budgettet for 2026 har kommunen afsat 2,5 mio. kr. til stigende udgifter til tabt arbejdsfortjeneste. Samtidig har man sat et arbejde i gang med at løse problemerne.

"Ikke kun for pengenes skyld, men også for kvalitetens skyld. Fordi det er jo ikke godt, at børn vægrer sig for at komme i skole," siger Mikael Klitgaard.

Vil uddanne forældre

Helt konkret vil kommunen blandt andet tilbyde flere forældre med børn, der har det svært i skolen eller diagnoser, undervisningsforløb.

"Måske skulle vi være gået i gang med det noget før. For det er alle parter, der rammes af det her. Både børnene, forældrene og samfundet, for vi har også mangel på arbejdskraft. Jeg tror også, at det er vigtigt, at den indsats, vi sætter i gang nu rammer alle parter, så familierne får flere redskaber i samarbejde med vores skolevæsen," siger Mikael Klitgaard.

Han håber på, at indsatsen bærer frugt - både for familiernes skyld og for økonomien.

"Vi har faktisk sat beløbet i årene efter ned (fra 2027 red.). Det virker måske ambitiøst, men vi forventer, at når vi går ind og arbejder med det her, så får vi nogle flere til at kunne lide at komme i skole," siger han.