Nu sker det igen. Børnefamilierne flytter fra København. Det er ikke sket siden Københavns store krisetid i 1980'erne og 1990'erne.

Mens antallet af børn i København mellem 0 og 4 år er steget sammen med den totale vækst i antallet af indbyggere fra 90'erne og frem til 2020, er der siden 2020 sket et fald - både i antal og andelen af de helt små Københavnere.

København blev i 1980’erne en by uden børnefamilier, uden nye skatteindtægter – men med store sociale og sundhedsmæssige udgifter. Det var ikke bare et boligproblem, men en strukturel demografisk krise, som underminerede hele kommunens økonomi.

I 1970’erne og 1980’erne flyttede titusindvis af børnefamilier ud af København — eksempelvbis til Ballerup, Herlev, Gladsaxe, Tårnby og Hvidovre. Årsagen var både økonomisk og boligpolitisk. De nye parcelhuskvarterer og rækkehuse uden for byen var billigere og rummeligere. København havde mange små, utidssvarende lejligheder uden altaner, grønne områder eller moderne faciliteter og så havde København også højere skat og dårligere service end omegnskommunerne.

Resultatet blev, at København mistede den gruppe borgere, der betalte mest i skat, mens der blev flere studerende, pensionister og borgere på overførselsindkomst.

Historien gentager sig måske en smule når det gælder børnefamilier, men København er i dag ikke alene afhængige af børnefamilierne på samme måde. For det er faktisk lykkedes København at skifte de gamle fattige beboere ud med mange nye højtuddannede med høje indtægter.