Statsminister Mette Frederiksen (S) kom i sin tale på Socialdemokratiets årsmøde i weekenden ind på problemerne med de mange udenlandske studerende, der er tilmeldt forskellige studieretninger uden reelt at studere - men for at opnå midlertidige opholds- og arbejdstilladelser. Statsministeren sagde blandt andet:

"For fem år siden var der ni nye kandidatstuderende fra Bangladesh på RUC. Men sidste år var hver sjette nye kandidatstuderende på RUC fra Bangladesh. Hver sjette! Og er de her så for kun at studere? Næppe. Tværtimod viste en undersøgelse fra 3F for nylig, at der på få år er sket en tredobling af antallet af mennesker alene fra Bangladesh, der arbejder inden for klassiske 3F-fag. Det er, for mig at se, åbenlyst, at der er tale om decideret misbrug af vores studieordninger. Det kommer vi som regering til at sætte en stopper for. Men der er også en anden diskussion, vi bliver nødt til at have som samfund. Nemlig om, hvilket ansvar man har på prestigefyldte og samfundsbærende institutioner. Når man på et universitet skal lære de unge at tænke kritisk og selvstændigt. Skabe og forstå sammenhænge. Hvorfor har man så skabt den her motorvej til social dumping? Har man overhovedet lagt mærke til, om de studerende møder op til undervisningen? Eller har man set gennem fingre med noget fordi taxameteret ruller?"

Ud over det åbenlyst problematiske, så har det også en række helt konkrete udfordringer ude i kommunerne. For det har skabt store udfordringer for flere kommuner, især på den københavnske vestegn, hvor kommunerne pludselig har måttet håndtere ekstra børn i skoler og daginstitutioner uden forudgående varsel.

Brøndby bruger millioner på modtageklasser og ekstra personale

I Brøndby har tilstrømningen ført til udgifter på næsten 10 mio. kr. til blandt andet modtageklasser, ekstra personale og særlige indsatser i dagtilbud. Overfor NB-Økonomi har Borgmester Maja Højgaard (S) peget på, at situationen belaster kommunens uddannelsessystem, og at mange af de folk fra Bangladesh eller Nepal arbejder i lavtlønnede platformstjenester, hvilket ikke gavner kommunens lokale arbejdsmarked.

Ifølge Brøndbys borgmester er der bekymring for alvorlige sociale problemer, da udlændingene med studieopholdstilladelser ofte bor mange familier tæt sammen i alt for små private udlejningsboliger. Det skaber risiko for social armod og yderligere pres på kommunens sociale indsatser. Der er dog ikke meget kommunerne kan gøre. De må i praksis blot håndtere konsekvenserne.

Bekymring for sociale problemer – ministeriet reagerer med regelændringer

Efter at Udlændinge- og Integrationsministeriet i foråret blev opmærksomt på problemet, så er der nu blevet ændret i studieopholdsbekendtgørelsen. Fremover skal tredjelandsstatsborgere på ikke-statsligt godkendte uddannelser ikke længere kunne få arbejdstilladelse, jobsøgningsophold eller tilladelse til at medbringe familie, efter politiet har vurderet at reglerne bliver misbrugt i betydeligt omfang. Ministeriet er på baggrund af de nuværende sager med RUC også i gang med at se på ændringer omkring statsligt godkendte uddannelser.