"Det er sværere at blive træner for et fodboldhold end leder for et bosted." Sådan lyder budskabet fra Mads Roke Clausen, der er direktør for LOS (Landsorganisationen for sociale tilbud), til NB-Social.

Reaktionen kommer efter, at National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en efterretningsvurdering har fastslået, at private bosteder, krisecentre og socialtilbud indgår som led i økonomisk og organiseret kriminalitet.

Kommunale midler kan således gå til svindlere frem for nogle af de mest udsatte borgere.

Made Roke Clausen kalder det forargeligt, og han vil have de brodne kar ud af branchen. Det skal blandt andet ske ved at indføre højere krav til ledere af sociale tilbud i form af autorisationskrav.

Udfordringen har været, at alle kan komme ind, når der er så lave barriere. LOS foreslår også, at der skal være skærpede krav til revisorerne.

"Når vi kigger ned i de her sager, så er man for tæt på hinanden, og der er nogle revisorer, som ikke lever op til det, vi som samfundet må forvente om dem. Jeg synes, at man skulle stille nogle skærpede krav til dem, herunder at der føres den lovpligtige forvaltningsrevision, for det sker desværre ikke altid i dag."

Mads Roke Clausen tilføjer, at man må overveje, om de revisorer, der ikke kan leve op til det, fortsat skal bibeholde deres statsautorisation som revisorer.

Et tredje forslag handler om, at de bosteder hvor bestyrelsen eller et flertal af bestyrelsen går, vil man skulle nygodkendes. Ligesom LOS også foreslår et effektivt økonomisk tilsyn, der kommer ud frem for bare at sidde ved skrivebordet.

Nej til profitloft

LOS er dog ikke den eneste organisation, der er ude med forslag til bekæmpelse af svindel på socialområdet.

KL har også været ude og præsenteret fem forslag. Et af dem handler om, at der skal være begrænsninger på profit.

Forslaget handler om, at maksimalt fem procent af overskuddet skal kunne trækkes ud som udbytte. Resten skal geninvesteret i tilbuddet, som man kender det fra de kommunale og regionale tilbud.

Det forslag er Mads Roke Clausen ikke begejstret for. Han mener nemlig, at Danmark har godt af et velfærdsmix med forskellige aktører, og at Danmark ikke ville kunne klare sig uden private aktører.

"Jeg synes, at det niveau, som KL nævner, det er jo ikke en nærhed af, hvad man kunne forvente at kunne forrente investeringer med andre steder i samfundet. Så det ville betyde en de facto nedlukning af området, og det ville være et kæmpe tag for Danmark."

Han tilføjer, at han ikke mener, forslaget er så gennemtænkt.

Sådan undgår LOS selv de brodne kar

Internt i LOS har de gjort flere ting, for ikke at tiltrække botilbud, der svindler. Blandt andet i form af et etisk forventningskatalog, der fortæller hvilke krav, man skal honorere, hvis man vil være medlem af LOS.

"Så har medlemmerne på vores generalforsamling i foråret besluttet, at man ikke bare kan melde sig ind længere. Man kan anmode om at blive medlem, så bliver man screenet, og så screener vi den personkreds, der er, for at se om der er en record der. Det indebærer faktisk, at vi siger nej til nogen, som gerne vil være medlem," fortæller Mads Roke Clausen.

Skulle nogle af medlemmerne af LOS opleve problemer, står det i organisationen procedurer, at man skal oplyse LOS om problemerne. Her beder LOS om en redegørelse, ligesom at organisationen søger aktindsigt hos Socialtilsynet. På den baggrund tager bestyrelsen stilling til, om tilbuddet stadig kan være medlem.

Ofte rækker LOS også selv ud, når der opstår sager.

"Vi kører en hård linje, fordi vi er nødt til at kunne feje for egen dør og vise et eksempel. Vores medlemmer er dem, der har den højeste kvalitetsscore i Danmark. Det er vi virkelig stolte over, men det gør også, at vi har en forpligtelse til at holde orden i eget panelhus."

Mads Roke Clausen understreger, at alle kan komme i problemer, men hvis man som tilbud ikke har viljen til forandring og vil gøre det bedre, kan man ikke være medlem af LOS.