( Opdateret 09.09 kl 15.45: I overskriften er 'erkender' skiftet ud med 'viser' )

Børne- og Undervisningsministeriet har nu oplyst til NB-Økonomi, hvordan regeringens finanslovsforslag er strikket sammen. Det er et forslag som vil betyde at en stor del af landets kommuner skal ud og finde ekstra midler i deres servicebudget for at overholde, hvad der de facto bliver en ny grænse for minimumsnormeringer.

Regeringen ønsker at pille de ca. 3.400 pædagogiske ledere ud af normeringerne. Det betyder, at der vil mangle ca. 2.900 årsværk på landplan, da lederne i øjeblikket tæller 85 procent i normeringen - men regeringen vil kun tilføre finansiering til 1.360 nye ansatte. Det vil tilføre området flere ressourcer end det har nu, men det vil stadig skabe problemer for en række kommune at nå i mål med de nye minimumsnormeringer, som forslaget skaber.

Lederne trækkes ud af normeringen – men finansieringen er skæv

Regeringen vælger i deres forslag at se på hele landet, når man justerer minimumsnormeringerne med ca. 2.900 årsværk. Så man behøver kun at finde finansiering til 1.360 årsværk, fordi der i forvejen er et overskud af pædagogisk personale i forhold til den nuværende minimumsnormering på ca. 1.500 årsværk.

De cirka 1.500 årsværk er dog meget skævt fordelt ud over landet. Hvilket betyder, at de kommuner der ikke har overskudspædagoger i forhold til minimumsnormeringen eller ikke har nok overskudspædagoger ikke får tilstrækkelig finansiering i forslaget til at nå den nye minimumsnormering.

Med udgangspunkt i 2023-tal fra Danmarks Statistik (som er de pt. gældende normeringsdata -red.) så er normeringerne for Aarhus Kommunes på 2,9 for vuggestuen og 5,7 for børnehaven. Det giver ifølge kommunen egen beregning ca. 151 'overskudsvoksne' - men selv med det overskud af medarbejdere vil Aarhus i følge egne beregninger med regeringens forslag mangle finansiering.

Mange kommuner kommer til at mangle finansiering

Da forslaget tager udgangspunkt i antallet af pædagogiske ledere, som ikke længere skal regnes med i normeringsopgørelsen, så vil det gøres ekstra ondt at finde finansiering for de kommuner med et forholdsvist højt antal pædagogiske ledere.

For de kommuner, der ikke har bedre normeringer end minimumsnormeringerne, må det her forudsættes at de ligger præcist på minimumsnormeringerne 3,0 for vuggestuer og 6,0 for børnehaver, fordi man allerede har fået finansiering til at nå det punkt. For de kommuner, der jo så ikke har overskud af personale, der skal man ud og finde finansiering andre steder fra for at nå den nye minimumsnormering, fordi finansieringen af de 1.360 voksne kun går op, hvis man har nok overskud af voksne i forhold til de eksisterende minimumsnormeringer.

Det har vi skrevet om her: