Socialdemokratiets kom tirsdag med en påfaldende fejlpræsentation af regeringens plan om at bruge 1,1 milliard kroner på bedre daginstitutioner.

Ifølge et uddelt faktaark skal de 1,1 milliard kroner gå til at ansætte 1360 ekstra medarbejdere i daginstitutionerne og citat:

"..forældrebetalingen holdes i ro, selvom der kommer flere voksne omkring vores børn."

En simpel analyse, som du kan se nedenfor, viser imidlertid, at den beskrivelse fra socialdemokraternes fremlæggelse helt enkelt ikke stemmer med de økonomiske fakta.

1360 ekstra medarbejdere koster i store træskolænger 600 millioner kroner, hvoraf de 150 millioner kroner ville komme tilbage som ekstra forældrebetaling, der maksimalt må udgøre 25 procent af kommunens bruttoudgifter til daginstitutionerne.

Ifølge faktaarket skal forældrebetalingen nedsættes fra 25 til 23 procent. Hvis man tager udgangspunkt i de samlede forældrebetalinger i kommunernes budgetter for 2025, så svarer den nedsættelse til 638 millioner kroner. Men da enkelte kommuner har en lavere sats, så er beløbet nok lidt mindre - men stadig langt over de 150 millioner kroner, der er behov for for at holde forældrebetalingen i ro. Så det ligner snarere at forældrebetalingen bliver nedsat med omkring 480 mio.kr., mere end der er behov for.

Alt afhængig af, hvordan der her udspil bliver udmøntet, så er der overordnet set tale om en begrænset og mindre nedsættelse af forældrebetalingen. I hvert fald ikke noget der kan sammenlignes med det forslag, der kom i sidste uge fra Socialdemokratiet i København - hvor man jo vil nedsætte forældrebetalingen med 100 procent.

I et skriftligt svar i dag torsdag erkender Finansministeriet, at "der er kommuner, som allerede i dag har fastlagt et serviceniveau, der ligger tæt på eller over de nye krav til minimumsnormeringer. I disse kommuner vil forældrebetalingen således alt andet lige blive nedsat mere end det lokale behov for øget personale som følge af tiltaget tilsiger."

Mulige forklaringer på at regeringen underspiller effekten

Det er ikke hverdag på Christiansborg, at en regering underspiller de positive effekter af et forslag - i det her tilfælde at forældrebetalingen i kroner og ører direkte falder. De oplagte forklaringer er:

• At nedsættelsen i et vist omfang bliver ædt op af inflationen, som ud fra den fastlagte PL-regulering forventes at være cirka 3,4 procent. Hvis man havde det omtalte fald i forældrebetalingen, så kunne de ende i en kompliceret kommunikation om løbende og faste priser.
• At regeringen vil gå med livrem og seler og være helt sikre på, at ingen kommer til at betale mere i forældrebetaling, også selvom det betyder at sende for mange penge ud i systemet. Det er et kompliceret system, hvor det kan være svært helt præcist at forudsige effekterne i de enkelte kommuner.
• At denne begrænsede nedsættelse blegner i forhold til Socialdemokratiets løfte til vælgerne i København om en nedsættelse på 100 procent. Det kunne indebære en risiko for, at kritikken fra socialdemokratiske borgmestre mod den økonomiske ulighed mellem rige København og fattige yderkommuner ville blusse op igen.