For over halvdelen af kommunerne vil regeringens udspil om flere pædagogisk ansatte i daginstitutionerne være en yderligere fjer i hatten ovenpå den udvikling, der har i forvejen har været over de seneste år.

Det viser en opgørelse af antallet af børn og pædagogisk ansatte i kommunerne, som NB Økonomi har lavet.

Næsten halvdelen af landets kommuner har nemlig oplevet et fald i antallet af 0-5-årige samtidig med at antallet af pædagogisk ansatte er steget.

Vækstkommune kæmper for at følge med

48 kommuner oplever et fald i børnetallet - samtidig med at der er flere pædagogisk ansatte.

Den næststørste gruppe, kommuner hvor der er kommet færre børn - og færre ansatte, udgøres af 35 kommuner. Kun i 15 kommuner er der en stigning i antallet af 0-5-årige i perioden. I 14 ud af de 15 kommuner er antallet af ansatte steget samtidig, mens der i en enkelt kommune er kommet flere børn og færre ansatte.

I en vækstkommune som Silkeborg erkender borgmester Helle Gade (S), at kommunen får flere og flere børn uden at normeringen helt er fuldt med.

”Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at tallene ser ud, som de gør. Vi har tilført flere midler både i 2024 og igen nu, fordi vi netop er bagud. Når der flytter flere til, end vi kan forudse og vi ikke helt ved hvor mange børn, så udfordrer det området,” siger hun til NB-Økonomi.

(Artiklen fortsætter efter kortet)

Tyder på generelt bedre normeringer

På landsplan er antallet børn mellem 0 og 5 år faldet med over 8.000 børn fra 2023 til 2025. I samme periode er der kommet omkring 860 flere pædagogisk ansatte i kommunerne.

Det ser altså ud til, at der efter aftalen om minimumsnormeringer trådte i kraft 1. januar 2024 er kommet bedre normeringer i daginstitutionerne. Kun i én kommune er antallet af børn steget samtidig med at der i dag er færre pædagogisk ansatte end i 2023.