Efter at socialdemokraternes spidskandidat i København, Pernille Rosenkrantz, i sidste uge fremlagde et forslag om gratis børnepasning, hovedsageligt finansieret ved at nedbringe udgifter til administration, så har der været fokus på, hvad København har af administration, og her falder det i øjnene, at kommunen har langt flere akademikere, eller bare højtlønnede, end andre kommuner.

Vi skal se på, hvad akademikerne bruges til i kommunen, siger Socialdemokratiets gruppeforperson og børne- og ungdomsordfører, Andreas Keil:

”Jeg noterer mig, at Aarhus ligger lidt over 7 procent, og Frederiksberg også omkring 7,5. I København er vi oppe på over 11 procent. Det er iøjnefaldende, og derfor synes jeg også, vi bør undersøge, om der er naturlige forklaringer – eller om vi reelt har ansat flere akademikere, end der er behov for,” siger han.

Debatten om antallet af akademikere i Københavns Kommune er ikke ny. Ifølge Socialdemokratiets gruppeforperson og børne- og ungdomsordfører, Andreas Keil, er der dog behov for en mere nuanceret tilgang.

”Jeg skal ikke forsvare, om vi har det rette antal akademikere. Det kan sagtens være, at vi kunne have færre. Men jeg håber i hvert fald, at når folk er blevet ansat, så er det fordi der er behov for dem,” siger han.

S: Bruger vi akademikere rigtigt?

Han understreger, at spørgsmålet ikke kun handler om antal, men om hvilke opgaver, akademikerne udfører.

”Der, hvor jeg kunne have en opmærksomhed, det er, hvad vi bruger vores akademikere til. Er det opgaver, som HK’ere eller andre godt kunne sidde og løse? Er det tilsyns- og kontrolopgaver eller sagsbehandling, hvor vi kunne videreuddanne ikke-akademikere til at løse opgaverne? Det synes jeg godt, man kunne være mere nysgerrig på,” siger Andreas Keil.

Han peger samtidig på, at Københavns Kommune kan stå over for mere komplekse opgaver end mindre kommuner.

”Der kommer flere lovkrav og bekendtgørelser, som stiller større krav til vores meget store forvaltninger. Samtidig oplever jeg, at politikerne og borgerne stiller større krav til svar, vurderinger og udarbejdelse af materiale. Det giver en naturlig forklaring på, hvorfor man har brugt flere akademikere,” siger han.

Alligevel ser han grund til at undersøge, om kommunen for ofte vælger den dyreste løsning:

"Behøver det at være en akademiker, der sidder med fem års uddannelse, for at lave tilsyn eller gennemgå en sag? Eller kunne en uddannet kontorassistent klare opgaven? Jeg håber virkelig ikke, at vi har opbygget en kultur, hvor man automatisk vælger akademikeren, fordi det er København,” siger Andreas Kiel.