Kæmpe forskel på kommunernes udgifter til administration

Et forslag fra overborgmesterkandidat Pernille Rosenkrantz Theil (S) i København har sat fokus på kommunens administrationsudgifter. Se, hvordan Københavns udgifter ligger i forhold til resten af landet.

Udgivet: 25/08/2025

Kristoffer Sutton

Journalist

Del artiklen:

Gratis institutionspladser i Københavns Kommune skal finansieres af effektiviseringer i kommunens administration.

Sådan lød det i sidste uge, da kandidat til overborgmesterposten, Pernille Rosenkrantz Theil (S) foreslog, at gøre det billigere for børnefamilier at bo i hovedstaden.

Det har fået debatten om kommunernes administrationsudgifter til at bluse op.

Og der kan da også være noget at hente, viser beregninger, som chefredaktør på NB Økonomi, Arne Ullum, har lavet.

Fik du læst?

Her er beviset: Så let kan København finansiere gratis daginstitutioner

Samlede administrationsudgifter er gennemsnitlige - men udgifter til akademikere slår alle andre

Københavns Kommunes samlede administrationsudgifter ligger marginalt over landsgennemsnittet.

(Artiklen fortsætter efter kortet)

Når kommunen alligevel placeres højt i den seneste benchmarking af administrationsudgifter fra Social- og Indenrigsministeriets, skyldes det, at især udgifterne til chefer og administrative støttefunktioner er langt højere end i næsten alle andre kommuner.

Det ses tydeligt i medarbejdersammensætningen i kommunen. Antallet af akademikere og de samlede lønudgifter til medarbejdergruppen er næsten dobbelt så høje som landsgennemsnittet.

I tabellen nedenfor kan du se, hvordan Københavns administrationsudgifter placerer sig i forhold til landsgennemsnittet og i benchmarkingrapporten.

Klik på fanerne for at skifte mellem de samlede udgifter og udgifter til hhv. støttefunktioner og myndighedspersonale.

Udgifter er højere end forventet

I analysen har Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed ud fra blandt andet socioøkonomiske indikatorer udregnet et forventet niveau for administrationsudgifter.

Her ligger København altså væsentligt højere, end betingelserne for udregningen tilsiger - igen er det de administrative støttefunktioner, som inkluderer den løntunge akademikergruppe, som skiller sig markant ud i forhold til det forventede niveau

Modsat ligger udgifter til myndighedspersonale lavt både i forhold til landsgennemsnit og i forhold til det forventede.

Se udgifterne for alle kommunerne i tabellen.

Sidst opdateret: 25/08/2025 - 12:10

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]