Her står selvbudgetteringsdøren stadig på klem
Selvom regeringen og KL har gjort sit for at begrænse selvbudgetteringsordningen med blandt andet et loft for gevinst og tab, så er det stadig en god forretning for især vækstkommunerne. Se kommunerne her.
Udgivet: 21/08/2025
Flere kommuner kan stadig have meget at hente, når den ændrede selvbudgetteringsordning træder i kraft med budgetlægningen for 2026. Det viser et regneeksempel baseret på de foreløbige tal fra 2025, som konsulentvirksomheden, Dataproces har lavet for NB-Økonomi.
For selvom regeringen og KL i februar blev enige om at regulere og begrænse selvbudgetteringsordningen ved at indføre et loft og ændre udregning af gevinst og tab, så er der stadig penge at hente for en række kommuner.
"Dem der vil få mest ud af selvbudgettering er de samme kommuner, som før den her ændring. Det vil altid være vækstkommuner, der klarer sig lidt bedre end landsgennemsnittet, der vil få mest ud af at selvbudgettering," siger ekspert i selvbudgettering, Kasper Lund Nødgaard, fra konsulentvirksomheden, Dataproces.
Oven på flere år med budgetterings-kaos, hvor flere kommuner stod til store og pludselige regninger, spillede regeringen sidste år ud med helt at ville afskaffe selvbudgettering. Det fik dog særligt vækstkommunerne til at presse på internt i KL, hvilket fik regeringen til at moderere deres forslag, hvilket har ført til den nye ordning.
Stadig en meget sjællandsk affære
De nye regler betyder også, at en kommune, der vælger statsgarantien i værste fald maksimalt kan tabe 250 kr. pr. indbygger. Dermed kan lokalpolitikerne havde en smule mere ro i maven, når de senest i oktober skal lægge sig fast på, hvilket udskrivningsgrundlag de går med.
"Der er lagt et loft ind i omfordelingen på balancetilskuddet, som er sat til 1,5 milliard. Hvis vi ser på, efterreguleringen for 2024 og 2025 lige nu, så taler vi om en forventet balanceregulering på henholdsvis 10 og 5 milliarder kroner" Kasper Lund Nødgaard. Der er altså tale om en væsentlig formindsket risiko for de resterende kommuner. Du kan læse aftaleteksten nederst i artiklen.
Regneeksemplet herunder er ikke en prognose for 2026, men et bud på, hvilke kommuner der alt andet lige kunne have mest fordel af at vælge selvbudgettering under de nye regler. Regneeksemplet er lavet på baggrund af den nuværende udvikling i 2025, og at 32 af kommunerne selvbudgetterer i eksemplet. Under de nuværende regler ville det betyde en gevinst på lidt over 1,8 mia. kroner, men da det overstiger loftet, er effekten reguleret ned til de maksimale 1,5 mia. kroner.
Målt pr. indbygger ligger Glostrup med en gevinst på ca.1.960 kr. pr. borger, Ishøj med ca. 1.300 kr. og Ballerup med 990 kr. pr. indbygger. Også København og Frederiksberg ligger i toppen målt på den samlede gevinst. I det jyske ville Aarhus, Vejen og Kolding dog også kunne en trække en gevinst med hjem.
FAKTA: Det siger den nye aftale om selvbudgettering
Ændringen indebærer, at den endelige udligningsberegning kun opdateres i forhold til den enkelte selvbudgetterende kommunes endeligt opgjorte udskrivningsgrundlag og indbyggere. Beregningen af udligningsbeløbet i forbindelse med efterreguleringen for kommuner, der vælger selvbudgettering, vil ske i forhold til landsgennemsnittet i den statsgaranterede udligningsberegning.
Ændringen vil overordnet set reducere de forventede effekter af selvbudgetteringsordningen, eftersom der ikke længere vil være en effekt, som kan tilskrives den endelige udvikling i andre kommuner. Dermed øges budgetsikkerheden og stabiliteten for kommuner, der vælger statsgarantien, også i år med ændringer som følge af konjunkturudviklingen.
For at skabe yderligere budgetsikkerhed for kommuner med statsgaranti, etableres der samtidig et sikkerhedsnet. Det indebærer, at der fastsættes en øvre ramme på 1,5 mia. kr. for de samlede gevinster i selvbudgetteringsordningen og dermed den samlede modregning i bloktilskuddet for alle kommuner. Rammen reguleres årligt med udviklingen i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, dog maksimalt en vækst på 5 pct. fra et år til det næste. Såfremt den samlede selvbudgetteringsgevinst overstiger rammen, foretages der en nedskrivning af den overskydende gevinst for de selvbudgetterende kommuner, hvor der kan opgøres en positiv gevinst.
Nedskrivningen fordeles efter en nøgle, der er baseret på disse kommuners andel af gevinsten. Efterreguleringen af kommunernes skatteindtægter reguleres med nedskrivningen. Gevinster og tab indgår efter almindelige kommunaløkonomiske principper i fastsættelsen af bloktilskuddet. Det vil bl.a. sige, at gevinster og tab modregnes for kommunerne under ét ifm. balanceopstillingen, også i ekstraordinære tilfælde.
Kilde: Indenrigsministeriet februar 2025.
Sidst opdateret: 21/08/2025 - 14:00









































