Mens forslaget om gratis daginstitutioner i går gav Københavns socialdemokratiske overborgmesterkandidat Pernille Rosenkrantz en solid politisk sejr, så indkasserede kommunen et bemærkelsesværdigt og overset tilbageslag i forhold til reformen af den kommunale udligning i 2029.

Manden, som i mange år har været kongen af Vestegnen i spørgsmålet om kommunal udligning, den meget indflydelsesrige borgmester i Albertslund, Steen Christiansen, siger til NB-Økonomi, at den hidtidige alliance mellem Vestegnen og København i udligningsdebatten er ovre.

Ved udligningsstriden op til reformen 2020 stod Steen Christiansen sammen med Gentoftes legendariske konservative borgmester Hans Toft last og brast med København om at afvise provinsborgmestrenes krav om, at København skulle aflevere et milliardbeløb til de fattigere kommuner.

Som du kan læse i dagens interview med Steen Christiansen her på NB-Økonomi, så har udspillet om gratis daginstitutioner bestyrket Albertslundborgmesteren i en opfattelse af, at København betaler alt for lidt i kommunal udligning og tilskud. Derfor varsler han ikke alene et stop for alliancen med København, men også muligheden for at Vestegnskommunerne kan søge sammen med provinskommunerne, som kræver milliarder fra København.

Københavns anden tro væbner i kampen mod provinskommunernes krav om penge fra København, Hans Toft i Gentofte, har siden 2020 reformen givet borgmesterkæden videre til partifællen Michael Fenger. Han vakte i december stor opmærksomhed ved at deltage i et udligningstopmøde hos Landdistrikternes Fællesråd, hvor han varslede et opgør med den såkaldte hovedstadsalliance om udligning. Han uddybede senere sine synspunkter i NB-Økonomi, hvor han blandt andet sagde:

"Der skal ikke betales mere ind i udligningssystemet, det er fordelingen, der går galt. Der er simpelthen nogen, der får for mange penge. Vi betaler alle sammen penge ind i kassen, kan man sige. Og de penge bliver så fordelt. Og der er der nogle kommuner, der har kæmpe store likviditetsbeholdninger, og andre har ikke penge til at fylde deres serviceramme ud," lød det fra Fenger, som bekræftede, at det blandt andet var København han tænkte på.

Venneløse København

Københavns kommune ser derfor ind i et udligningsforløb, hvor kommunen stort set vil stå alene imod en meget bred koalition af borgmestre, som vil kræve, at kommunen skal betale væsentligt mere i udligning end de knap 4,4 milliarder kroner, som kommunen skal betale i 2026.

Selvom beløbet lyder stort, så er det kun cirka 6500 kroner pr. indbygger, hvilket er langt mindre end andre velhavende kommuner betaler.

Her kommer København under pres:

Det er endnu for tidligt til, at de forskellige kommunegrupper er begyndt at udarbejde analyser og komme med indstillinger til, hvad de især mener, at Finansieringsudvalget skal beskæftige sig med. København vil på enkeltområder kunne få støtte fra større eller især mindre kommunegrupper.

Her er de områder, hvor København især er sårbar og et bud på, hvem deres allierede kan være.

• Øget udligning af selskabsskat (Der er ialt 18 kommuner, som pt. tjener på den lave udligning af selskabsskat. De allierede består dels af en gruppe af hovedstadskommuner samt enkelte provinskommuner, som Billund, Fredericia og Kalundborg)
• Øget udligning af dækningsafgifter (Der er cirka 15 kommuner, som har en nettogevinst efter modregning af bloktilskud på over 300 kroner, og det er især hovedstadskommuner)
• Opgørelsen af det socioøkonomiske indeks, så det bedre afspejler udviklingen i udgiftsbehovet i fattigere kommuner (Det er sværere at gøre op, men en analyse fra Dataproces viser, at det især er bykommunerne, som vil have fælles interesser med København, men det er værd at bemærke, at en række beløbsgrænser i opgørelsen af kriterierne i særlig grad favoriserer København, og her risikerer kommunen at stå ret alene).
• Indfasning af de nye ejendomsvurderinger (Det er især ganske få storbykommuner, som vil tabe på indfasningen af de nye ejendomsvurderinger i udligningen, og derfor vil de primære allierede være Frederiksberg og til dels Aarhus).
• Underkompensation af udgiftsbehov til børn og ældre: (Her er det populært sagt universitetsbyerne med en meget stor overrepræsentation af unge og borgere i den erhvervsaktive alder, som har fælles interesser med København. Reelt er det dog kun Aarhus og Frederiksberg, som for alvor har noget i klemme her.)

Uagtet at København altså kan finde allierede på enkeltområder, så er kommunens problem, at der er ved at danne sig en meget bred front af både røde og blå kommuner, som vil kæmpe for, at det især er København, som skal betale gildet ved den kommende udligningsreform.