Kun ganske få kommuner har de seneste år gjort noget ekstra for at komme af med mere af deres gæld. Samtidig har den gennemsnitlige likviditet igen slået rekord, og har nu sneget sig op over 10.700 kroner pr. indbygger.

Det har fået regeringen til at puste KL i nakken ad flere omgange i de årlige økonomiforhandlinger. Første gang regeringen pustede var i aftalen for 2020, hvor det blev aftalt, at kommunerne passende kunne afvikle noget af den høje likviditet ved at afdrage på gælden. Det havde dog ikke en overvældende effekt.

I år gik regeringen så et nøk op i vindstyrke i økonomiaftalen for 2026, og skærpede ordlyden. I stedet for et venligt forslag er parterne nu enige om, "at kommunerne under ét væsentligt skal reducere deres langfristede gæld."

Formaninger har haft lille effekt

Regeringens og KLs formaninger gennem den seneste år har dog ikke rigtig har virket. Kassebeholdningerne bliver ved med at vokse, og gælden falder kun meget lidt. Kassebeholdningen (efter kassekreditreglen) hos kommunerne er samlet set vokset med næsten syv milliarder kroner de seneste fem år, og gælden er kun faldet med en lille halv milliard.

Opgjort pr. indbygger svarer det til, at den langfristede gæld er faldet fra 10.163 kroner i 2019 til 9.757 kroner ved udgangen af 2024. En af de kommuner der har allerflest penge i kassen, 16.735 kr. pr. indbygger, er Gladsaxe Kommune. Her har borgmester Trine Græse (S) taget stramingen i økonomiaftalen til sig:

"Jeg har på baggrund af aftalen bedt forvaltningen om en oversigt over vores gæld. Langt det meste af vores gæld er låneoptag i forbindelse med fjernvarmeanlæg og ældre- og handicapboliger. Denne type gæld bliver betalt af forbrugere/lejere, og jeg må formode at det ikke er den type gæld som regeringen og KL har talt om i forbindelse med aftaleindgåelsen. Gladsaxe har variabelt forrentet gæld i kommunekredit for 129,6 mio.kr., som jeg vil foreslå byrådet at vi indfrier. Og Gladsaxe har fastforrentet gæld i kommunekredit for 47,8 mio.kr., som er til lav rente, og det vil ikke give mening at indfri dem."

Afdrag på gæld er en lidt uspecifik størrelse når det kommer til budgetterne, så det vides ikke med sikkerhed, hvor meget kommunerne har planlagt at afdrage når først ældreboliger og feriemidler er regnet fra.

Også i landets rigeste kommune, Københavns kommune, er man gået drastisk til værks. Det gjorde man allerede før regeringen og KL strammede deres formulering. I en mail fra Økonomiforvaltningen i Københavns kommune lyder det:

"For at forbedre Københavns Kommunes økonomiske råderum i fremtiden er parterne bag Overførselssagen 2024-2025 enige om at fremrykke afdragene på kommunens almindelige restgæld til Kommunekredit. Kommunens almindelige restgæld er i medfør heraf afviklet i maj 2025."

Det er i forbindelse med Københavns kommunes overførselssag fra 2024 til 2025, at man har besluttet at indfri kommunens almindelige restgæld til Kommunekredit på 471,7 mio.kr. Det er dermed ubrugte midler fra 2024 der finansierer indfrielsen af gælden.

Ingen voldsomme udsving de seneste mange år

I tabellerne herunder kan du gå på jagt efter tallene for din kommune. Der er både en tabel der viser gælden, ekskl. feriemidler og ældreboliger, og kommunernes afdrag. Hver dog opmærksom på, at omlægninger af lån og provenu fra samme også indgår i oversigten over afdrag.