Når den udskældte Kommunale Medfinansiering af Sundhedsvæsenet, KMF, bortfalder fra 2027, så kan Lars Løkkes berømte folketingssvar om mere og mindre for mange kommunale folk komme til at fremstå betydeligt mere enkelt end effekten af KMF'en.

I Folketinget (26.6.2010) forklarede Lars Løkke Rasmussen regeringens skattepolitik:

"Så har vi altså valgt at lave et system, hvor man skal aflevere lidt mindre, end man gjorde før. Det er det, vi har valgt, og det fører selvfølgelig til at, øhhh, dem, der tjener mere og afleverer meget og nu afleverer lidt mindre, ja, de afleverer så mere mindre end dem, der tjener lidt mindre og afleverer mindre, men altså så afleverer mindre mindre".

Vi vil her prøve at give dig et overblik:

KMF'en blev i 2007 indført som led i kommunalreformen for at give kommunerne et økonomisk incitament til at forebygge unødvendige sygehusbesøg for kommunens borgere. Logikken var, at kommunen årligt fik cirka 27 milliarder i nutidskroner fra staten, og de penge blev så igen opkrævet i forhold til en række måltal for såkaldte unødvendige indlæggelser på hospitalerne.

Dermed ville de kommuner, som havde få unødvendige indlæggelser, få en gevinst, fordi deres regning var mindre end det beløb, som de fik fra staten. Modsat ville andre kommuner med mange indlæggelser skulle betale mere, end de fik, og de stod dermed tilbage med et tab.

Systemet blev ændret flere gange i et forsøg på at skabe bedre sammenhæng mellem opkrævningerne og de ting, som kommunernes rent faktisk kunne påvirke.

I 2018 væltede systemet på kort tid. Meget forenklet gennemskuede socialudvalgsformand Henning Sørensen i Morsø Kommune ud fra sin erfaring som falckredder, at der var noget helt galt med kommunens KMF-regninger fra regionen.

Herfra rullede skandalen. NB-Økonomi kunne blandt andet afsløre, at det sygdomsforløb, der var en KMF-pligtig indlæggelse på Sydvestjysk Sygehus på nabohospitalerne blot var et KMF-frit besøg på skadestuen. Eksemplerne på totalt upålidelige data var så overvældende, at daværende sundhedsminister Ellen Thrane Nørby (V) i foråret 2019 så sig nødsaget til at fastfryse betalingerne på det niveau, som kommunerne havde budgetteret med i 2019.

Det gav et ramaskrig. Ikke alene blev uretfærdighederne på grund af de upålidelige data frosset fast. Det ramte også de kommuner hårdt, som havde budgetteret meget konservativt, mens belønningen var tilsvarende stor til de kommuner, som havde valgt at underbudgettere KMF'en for at få en budgetaftale i hus.

På Mors kunne Henning Sørensen grine hele vejen til byrådsmødet. Han var nemlig så sikker på, at der var fejl i tallene, at han havde overtalt resten af byrådet til at skære KMF-budgettet ned med fem millioner kroner, som han var sikker på, at en korrekt opgørelse som minimum ville give Morsø Kommune. Det har Morsø Kommune så tjent omkring 40 millioner kroner på og dermed reduceret sit samlede tab på ordningen betydeligt.

Kommunerne skulle ifølge regeringen tage det roligt, fordi fastfrysningen kun ville være midlertidig og kortvarig.

Sådan gik det ikke. Den nye KMF-ordning blev bare udskudt og udskudt, og dermed fik kommuner med tab akkumuleret et større og større beløb, mens kommuner med gevinst fik akkumuleret en stadig større gevinst.

Er det et kæmpetab over de seneste mange år eller en gevinst

På kortet kan du se, hvilke kommuner som får en gevinst og et tab på at ordningen nu endeligt afskaffes fra budgetåret 2027.

Men kommunerne får jo kun en gevinst, fordi de ikke længere har et tab, som de måske aldrig skulle have haft. Og modsat lider andre kommunerne et tab, fordi de ikke længere får en gevinst.

"Der er jo noget absurd i, at vi i mange år har været underfinansieret på KMF'en, og dermed haft et stort tab. Og så lige pludselig, bliver det drejet, som om at vi er en vinderkommune, der skal sende finansiering til andre kommuner, som har været overfinansieret. Med det ser vi jo ind i en risiko for, at vores tab bliver gjort permanent i udligningsreformen i 2029," siger Niels Milo Poulsen kommunaldirektør i Halsnæs Kommune, der med et årligt tab på omkring 33 millioner kroner samlet har lidt et stort trecifret millionbeløb i tab.

I 2027 og 2028 bliver tab og gevinst imidlertid begrænset til 0,05 procent af kommunernes skattegrundlag, og dermed fortsætter tab og gevinster stort set uændret frem til den nye udligningsreform får effekt fra 2029.

Så for langt de fleste kommuner vil afskaffelsen af KMF'en ikke føles som en afskaffelse. Ikke før udligningsreformen i hvert fald.

Afgørende detalje kan forlænge kommuners tab

Mange af de kommuner, som har lidt årlige tocifrede milliontab på fastfrysningen af KMF'en har et noget anstrengt forhold til, at det nu hedder sig, at de får en gevinst, fordi de ikke længere har et tab.

En lille detalje betyder, at den ærgrelse kan få helt nye dimensioner, når Finansieringsudvalget i slutningen af 2027 skal aflevere sin analyse af udligningssystemet. I og med at den fulde effekt af afskaffelsen af KMF'en først får effekt med den nye udligningsreform, så vil de kommuner, som gennem årene har tabt på KMF'en, på papiret starte med en milliongevinst, og derfor risikerer de ifølge udligningsekspert Kasper Nødgaard fra konsulenthuset, Dataproces at stå til et varigt tab.

"Hvis vi tænker tilbage på seneste udligningsreform, så blev der jo lavet de her tab- og gevinstopgørelser, hvor man jo bl.a. lavede den her kompensationspulje, som følger af et tab eller gevinst inde i systemet. Man kunne jo lidt frygte, hvis man er en kommune, der har haft et tab indtil videre på KMF'en, der nu står til at få en gevinst, at det så bliver tænkt ind i, hvor meget man vinder på en kommende udligningsreform," siger han.

Og netop frygten for, at Halsnæs' tab blive rpermanent med udligningsreformen får kommunaldirektør Niels Milo Poulsen til at slå alarm.

"Der er jo noget absurd i, at vi i mange år har været underfinansieret på KMF'en, og dermed haft et stort tab. Og så lige pludselig, bliver det drejet, som om at vi er en vinderkommune, der skal sende finansiering til andre kommuner, som har været overfinansieret. Med det ser vi jo ind i en risiko for, at vores tab bliver gjort permanent i udligningsreformen i 2029," siger han.