Selv om den netop indgåede økonomiaftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) mødes med ros fra flere borgmestre, er det ikke alle steder, man tør love, at ældreområdet går fri for besparelser.

I Helsingør hilser borgmester Benedikte Kiær (K) økonomiaftalen velkommen som en samlet set god aftale – men hvad den konkret betyder lokalt, er stadig usikkert.

”Jeg venter med spænding på, at vi får tallene for Helsingør Kommune. Før vi ser dem, kan jeg ikke udtale mig om, hvorvidt ældreområdet får flere penge eller ej,” siger hun.

Regeringen og KL har indgået en økonomiaftale, der sikrer kommunerne et løft på 3,2 milliarder kroner til velfærden i 2026. Aftalen dækker den demografiske udvikling og giver samtidig mulighed for investeringer i borgernær velfærd, herunder et kvalitetsløft af ældreplejen på 54 millioner kroner.

Ikke desto mindre blev Helsingør Kommune ramt af et markant indtægtstab som følge af boligbeskatningssystemet.

”Vi mistede med et slag 300 millioner kroner. Det er en vigtig lektie: Selv om vi har en god aftale for kommunerne som helhed, så kan det godt se helt anderledes ud lokalt,” siger hun.

I år står Helsingør til at tabe yderligere 100 millioner kroner – måske mere.

”Vi ved, at grundskyldspromillen, som Folketinget har fastsat, er for lav i forhold til vurderingerne. Og samtidig bliver vi udlignet efter den gamle vurdering. Det betyder, at vi bliver ramt dobbelt, siger Benedikte Kiær.

Hun understreger, at ældreloven og sundhedsreformen også kræver investeringer.

”Hele ældreloven koster nogle ressourcer at omstille den måde, vi arbejder på. Det samme gælder sundhedsområdet. Der er mange ubekendte endnu.”

Luft til prioriteringer

I Gentofte vurderer borgmester Michael Fenger (K), at den nye økonomiaftale giver reelt råderum – ikke mindst fordi kommunerne får frihed til selv at prioritere.

”Der er kommet ekstra penge i forhold til demografi og pris- og lønstigninger. Det er derfor, vi taler om et sporskifte. Vi har i hvert fald mulighed i hver kommune for at prioritere,” siger han.

Han peger på, at selv om de 54 millioner til ældreområdet er et mindre beløb, giver det samlede løft en bedre situation – også på ældreområdet – hvis kommunerne vælger at prioritere det.

”Nogle vil vælge ældreområdet, andre noget andet. Men det burde give lidt mere luft – i gennemsnit,” siger han.

Michael Fenger forventer ikke besparelser på ældreområdet i Gentofte Kommune. Han advarer dog om, at udgifterne til for eksempel det specialiserede socialområde kan presse økonomien mange steder – også i hans kommune.

”Når området vokser, stjæler det penge fra andre kernevelfærdsområder. Det har vi ikke fået ekstra midler til.”

Alligevel kalder han aftalen blandt de bedste i mange år.

”Sidste år og i år er de bedste, hvor vi har fået flest penge igennem 15–20 år,” siger Gentoftes borgmester.

Flere ældre – flere pladser

I Middelfart er optimismen tydeligst. Her regner borgmester Johannes Lundsfryd Jensen (S) med, at økonomiaftalen gør det muligt både at bevare og udvide ældreindsatsen.

"Vi regner bestemt ikke med, at vi skal ud i besparelser på ældreområdet, tværtimod regner vi med at åbne 36 flere plejehjemspladser. Vi bygger nye i de kommende år," siger han.

Han fremhæver især, at økonomiaftalen giver Middelfart Kommune omkring 13 millioner kroner ekstra til anlæg – et løft, der kommer oven i det, kommunen i forvejen havde planlagt. Det passer godt ind i kommunens investeringsplaner, hvor de samlede anlægsudgifter normalt ligger omkring 100 millioner kroner årligt.

Servicedelen er dog mere usikker, påpeger han, blandt andet fordi kommunen stadig mangler klarhed over, hvordan opgaveoverdragelser – for eksempel på sundhedsområdet – konkret vil lande.