Når kommunerne om cirka en måned modtager fordelingen af kommunal udligning, så vil 17,5 milliarder kroner være fordelt efter antallet af beboere i almene boliger ud fra en tese om, at der er en nær sammenhæng mellem antallet af beboere i almene boliger og kommunernes udgifter til især sociale udgifter.

Men de nyeste data om beboerne i de almene boliger skaber alvorlig tvivl om den sammenhæng. Der er nemlig en markant forskel i, hvor stor en andel af de 18-64 årige, som er på kommunalt betalte overførselsindkomster.

Mens det i en række kommuner som Gladsaxe, Herlev, Ishøj og Lyngby-Taarbæk kun er cirka 18-22 procent af de 18-64 årige beboere i almene boliger, som er på overførselsindkomst, så er andelen mere end dobbelt så stor i mange provinskommuner som eksempelvis Assens, Jammerbugt og Tønder.

Forskellen er så markant, at der ikke er en eneste kommune i hovedstadsområdet, som har en større andel af borgerne i de almene boliger på offentlig forsørgelsen end landsgennemsnittet, og i provinsen er det kun Aarhus og Aalborg, som ikke har flere end landsgennemsnittet.

Assens: Det skal laves om

I Assens kommune mener borgmester Søren Steen Andersen (V), at det er galt at udligne på almene boliger alene:

"Der bor flere og flere velsituerede familier i vestegnskommunnernes mange almene boliger. De fortrænger familier med sociale problemer til kommunerne i Vestdanmark. Hos os er der en større procent-del med problemer i det almene boligbyggeri - men vi har i procent ikke meget af den slags byggeri hos os. Vi har til gengæld flere og flere private huse af ringe standard som lejes ud til disse familier. Og dette byggeri tæller ikke i udligningen. Det bør laves om."

Ishøj: Ikke nødvendigt med ændringer

Ishøj er en af de kommuner der har mange almene bolig kvadratmeter, men for Merete Amdisen (S), borgmester i Ishøj er der stadig grund til at beholde andelen af familier i almene boliger som en central udligningsfaktor:

"Jeg synes stadigvæk, at andelen af almene boliger skal tælle med i en kommende udligningsordning. Det gør jeg, fordi det ikke er nok kun at kigge på, hvor mange beboere i området der er på overførselsindkomst. I Ishøj ved jeg, at mange af dem, der bor i almene boligområder, har lav uddannelsesbaggrund og dermed også lav løn. De er i arbejde, men stadig lavtlønnede, og det skaber også sociale og sundhedsmæssige udfordringer, som kommunen skal håndtere. Jeg vil ikke afvise, at man skal se bredere på det, men jeg mener stadig, at kommuner som dem på Vestegnen løser større sociale opgaver end mange andre – og det bør anerkendes i udligningssystemet."

Tendensen er forstærket siden 2014

Kriteriet om antallet af familier i almene boliger er det, som udligningseksperterne kalder et "paraply-kriterie". Det betyder, at kriteriet ved indførelsen via såkaldte regressionsanalyser har vist en god sammenhæng med kommunernes udgifter.

Men kriteriet er ikke blevet grundlæggende testet siden udligningsreformen i 2012, og dermed er der ingen som ved, om det stadig er det bedste mål, for kommunernes sociale udgifter.

Frem til udligningsreformen i 2020 omfattede kriteriet også udlejning i boliger bygget før 1920 og vægtede derfor lidt højere.

Ved udligningsreformen i 2020 blev de almene boliger og billig privat udlejning udskilt i hver sit kriterie, der både omfatter minimum toværelses lejligheder med en husleje under 5500 kroner pr. mdr. og udlejning af boliger fra før 1970 i landdistrikterne og mindre byer.

En af fædrene til det moderne udligningssystem afdelingschef i Indenrigsministeriet Jørgen Lotz (forgængeren til Niels Jørgen Mau) beskrev på et tidspunkt, at kriterierne og deres definitioner var en blanding af faglighed og politik.

Hvis man ser på udviklingen siden 2012, så viser data fra 2014 (som er de ældste tilgængelige) at tendensen med at en markant større andel af beboerne i almene boliger i provinsen på offentlig forsørgelse er blevet skærpet.

Som det fremgår af nedenstående kort, så der med en vis variation en klar tendens til, at andelen af beboere i almene boliger på offentlig forsørgelse er faldet mindre end landsgennemsnittet eller direkte steget i Jylland og på Fyn, mens andelen modsat har udviklet sig bedre end landsgennemsnittet på Sjælland og Lolland-Falster.