Regionernes udgifter til hospitalsmedicin er steget med 900 mio. kr. – fra 9,7 mia. kr. i 2022 til 10,6 mia. kr. i 2024.

Det viser tal, som Danske Regioner nu bringer til bordet i forhandlingerne om økonomiaftalen for 2026.

Udgiftspresset risikerer at underminere hele sundhedsvæsenets økonomi, mener regionerne. Derfor foreslår de en ny model for risikodeling med staten.

"Det er uholdbart for sundhedsvæsenet, hvis nye og dyre lægemidler kan trække tæppet væk under den samlede økonomi. Der er brug for, at regioner og regering går sammen og finder en løsning," siger Mads Duedahl, næstformand i Danske Regioner.

Nye behandlinger presser budgetterne

Blandt de vigtigste udgiftstræk er nye og avancerede behandlinger, fx genterapi og ny medicin mod lymfekræft. Det har ifølge Danske Regioner medført mærkbare økonomiske konsekvenser. I 2023 var de stigende medicinudgifter ifølge organisationen årsag til både besparelser og ansættelsesstop på flere hospitaler.

Duedahl advarer om, at det kan gentage sig, hvis ikke der findes en mere robust finansieringsmodel:

"Hospitalernes økonomi er i forvejen stram, og i takt med at sundhedsreformen flytter ressourcer over til det nære sundhedsvæsen, bliver hospitalerne mere sårbare over for store udgiftsudsving," siger han.

Medicinbudgettet overstiger 18 mia. kr.

Siden 2018 er regionernes samlede medicinudgifter steget med over 3 mia. kr. I 2024 lød de samlede udgifter – inklusive både sygehusmedicin og tilskud til receptpligtig medicin – på 18,2 mia. kr.

Det er særligt hospitalsmedicin, der driver stigningen, og Danske Regioner mener ikke, at den nuværende økonomiske model er gearet til at absorbere så store og uforudsigelige udgiftsspring.

Ønske om risikodeling

Regionerne foreslår derfor, at staten indgår i en risikodelingsmodel, hvor store stigninger i udgifter til ny og dyr medicin ikke automatisk skal dækkes af hospitalernes egne budgetter:

"Vi bakker fuldt op om, at flere ressourcer flyttes tættere på borgerne, men det gør også hospitalsdriften mere følsom over for eksempelvis nye kræftlægemidler. Der er brug for en model, hvor regioner og stat deler risikoen," siger Mads Duedahl.

Danske Regioner og regeringen er lige nu i gang med de afgørende forhandlinger om økonomiaftalen for 2026. Her indgår også finansiering af sundhedsreformens implementering og regionernes mulighed for at imødegå stigende udgifter til blandt andet hospitalsmedicin.