
Finansminister Nicolai Wammen (S) og KLs formand, Martin Damm (V) til præsentationen af sidste års økonomiaftale. - Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
KL har gode muligheder for at forhindre store skævheder i balancetilskud for 2026
En gennemgang af de såkaldte skæve poster i balancetilskuddet peger i retning af, at KL i år har gode muligheder for at sikre ro om det tilskud, som sidste år skabte stor ballade.
Udgivet: 26/05/2025
Meget tyder på, at de kommuner med få penge i kassen slipper med skrækken for nye store såkaldte skæve reguleringer på balancetilskuddet for 2026.
Mens de fleste reguleringer af skat og overførselsudgifter i langt de fleste kommuner modsvares af modgående indtægter, udliningssystemet eller besparelser, så er de skæve reguleringer kendetegnet ved, at der for mange kommuners vedkommende enten ikke er en modgående effekt, eller at der er tale om reguleringer for penge, som kommunerne for længst har vænnet sig til at få.
NB-Økonomi har gennemgået de mest oplagte skæve reguleringer, og det peger dels på, at de skæve poster er markant mindre i år, og samtidig tyder meget på, at de enkelte elementer nok er skæve, men at det for mange kommuner angiveligt vil udligne sig.
Samtidig har KL's bestyrelse på Det Kommunale Topmøde forpligtet sig til at sikre kommunerne en større indsigt i effekterne af balancetilskuddet, et krav som i øvrigt ifølge NB-Økonomis oplysninger blev fremhævet af flere borgmestre på et borgmestermøde tirsdag i sidste uge.
Forhandlingselement sætter pres på KL
Formelt set burde balancetilskuddet være super enkelt og blot bestå af et skøn over kommunernes indtægter og eventuelle ekstraudgifter eller besparelse på grund af ny lovgivning (DUT-sager).
Men udtalelser fra Finansministeriet og NB-Økonomis research viser, at der også er et element af forhandling inde over, når det skal afgøres, hvor skønnet præcist kommer til at lande - især når det handler om ekstra indtægter, der kan svinge fra år til år.
På et spørgsmål om indregning af renteindtægter, som er beskrevet i en særskilt artikel, svarede Finansministeriet, at "Regeringen og KL aftaler de forudsætninger, der ligger til grund for fastsættelsen af det statslige bloktilskud til kommunerne som led i de årlige økonomiaftaler" (understregningen er tilføjet).
Ifølge NB-Økonomis oplysninger så har Finansministeriet dog de seneste år presset på for at balancetilskuddet i højere grad skal baseres på ren matematik, og dermed forsøgt at minimere forhandlings-elementet.
Det sætter KL i en vanskelig situation. Hvis KL's forhandlere går ud og fremhæver, hvor god en aftale de har fået med ud fra forhandlingsrummet, så vil de samtidig skrue op for ilden under Finansministeriets krav om en mere objektiv opgørelse.
Hvis KL's forhandlere modsat underspiller indholdet af forhandlingerne om balancetilskuddet, så risikerer man mistillid og utilfredshed hos kommunerne, som det var tilfældet sidste år.
Her er de kendte skæve reguleringer
NB-Økonomi har set på de reguleringer, som stort set altid vil være skæve, fordi fordelene lander hos få kommuner, mens reguleringen af balancetilskuddet rammer alle kommuner pr. indbygger.
Selskabsskat:
Der er kun 18-20 primært hovedstads- og store bykommuner, som modtager mere end landsgennemsnittet i selskabsskat, og dermed vil det altid isoleret set være en fordel for resterende cirka 80 kommuner, når de samlede selskabsskatter falder, mens det vil udløse en økonomisk bet, når de stiger. Logikken er simpel: Hvis selskabsskatten falder, så mister de 78-20 kommuner mindre end den gevinst, som de får via balancetilskuddet.
Sidste år faldt kommunernes indtægter på selskabsskat med cirka 1,6 millioner kroner, og det gav en fordel for de 78-80 kommuner, hvoraf næsten alle yder- og landkommuner er i blandt. I 2026 stiger selskabsskatten til samme niveau som i 2024, og dermed bliver de 78-80 kommuners fordel i 2025 stort set udlignet.
Men det ændrer ikke på, at de 78-80 kommuner vil opleve et økonomisk tab fra 2025 til 2026, da skævhederne vil stige sammen med provenuet.
Dækningsbidrag og ejendomsskatter:
I og med at kommunerne med tab er blevet kompenseret af flere omgange, så vil den post formentlig ikke flytte store beløb mellem kommunerne. Men hele området er et stort kaos, og der er angiveligt ingen, som har det samlede overblik og effekten på de enkelte kommuner.
Refusioner på særligt dyre enkeltsager:
Den post skabte kaos sidste år, fordi der - for mange kommuner - kom en uventet og stor regulering på grund af, at kommunerne siden 2021 havde fået 1,8 milliarder kroner "for meget" ekstra i statslig refusioner. For meget forstået på den måde, at man ikke havde løftet modregningen i samme grad som refusionerne steg. Lige indtil sidste år.
Kun de færreste kommuner havde indregnet dem - heller ikke de kommuner, som på grund af stor vækst de særligt dyre enkeltsager, havde fået en uforholdsmæssig andel af de 1,8 milliarder kroner. Derfor endte mange kommuner, på trods af det største løft af servicerammen i femten år, med at melde store sparerunder ud på grund af manglende finansiering.
Ifølge regnskabet for 2024 har kommunerne fået 7-800 millioner kroner ekstra i statsrefusion på særligt dyre enkeltsager, som forventeligt vil blive modregnet i balancetilskuddet i år. Men denne gang vil det være svært for nogen kommuner at sige, at det kommer bag på dem.
Afkast på investeringer
En af de helt store jokere er kommunernes netto renteudgifter og realiserede afkast på deres værdipapirbeholdninger. 2024 blev et gyldent år med store afkast af værdipapirbeholdninger, men 2025 ser mere sløjt ud og ingen tør formentlig gætte på 2026.
Som du kan læse i særskilt artikel, så har NB-Økonomi i flere uger forsøgt at få klarhed over, hvordan KL- og Finansministeriet fastsætter beløbet i balancereguleringen. Det er bekræftet, at finansindtægterne indregnes i balancetilskuddet, men om der er tale om et glidende snit eller et skøn for fremtiden, er stadig uklart.
Facit er dog, at der med en årlig vækst i likviditeten på seks til syv milliarder løbende sker en opjustering af finansindtægterne, og det er i sagens natur en samlet gevinst for kommuner med store kassebeholdninger og omvendt en bet for de fattige kommuner.
Selvbudgetteringsgevinster
Selvbudgetteringsgevinsterne steg kraftigt i 2025, primært fordi en række vækstkommunerne indregnede en gevinst på cirka 1,4 milliarder kroner. Ifølge oplysninger fra KL så tyder det på, at det sidste år lykkedes KL at få en regulering på cirka 800 millioner kroner indregnet i balancetilskuddet. Men selvom reguleringen kun landede på 800 mio. kroner, blev det stadig meget skævt, da gevinsten faldt i nogle få vækstkommuner, mens resten af kommunerne blev klippet i balancetilskud uden en modsvarende gevinst.
Men i og med at KL og regeringen tidligere på året indgik en aftale, som vil reducere de mulige gevinster på selvbudgetteringen dramatisk, så har KL altså gode kort på hænderne til at få forhandlet en betydelig opregulering af balancetilskuddet i år.
Det vil alt andet lige gavne de fattige kommuner, mens vækstkommunerne delvist har mistet en mulighed for at få flere penge.
Samlet facit peger på relativ små skæve effekter
Selvom det samlede balancetilskud altid indebærer store bevægelser, så tyder tallene på, at de skæve bevægelser bliver markant mindre for 2026, og for især de fattigste kommuner vil komme til at balancere omkring et rundt nul, når først kassen fra de berømte gynger og karruseller er talt op.
Ifølge NB-Økonomis oplysninger, har KL indkaldt økonomichefer og -direktører til informationsmøde den 3. eller 4. juni, og der vil der givetvis komme en relativt detaljeret orientering og diskussion af balancetilskuddet.
Sidst opdateret: 26/05/2025 - 14:09









































