- Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Så meget sparer kommuner på at få kontanthjælpsmodtagere i job

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen oplyser, at gevinsten ved at få én person i job svarer til 150.000 kr. – men understreger, at regnestykket er komplekst.

Udgivet: 08/05/2025

Kasper Rasmussen

Redaktør

Del artiklen:

150.000 kroner.

Så meget kan kommunerne i gennemsnit se frem til at få, hver gang en kontanthjælpsmodtager overgår til ordinær beskæftigelse, fremgår det af et nyt svar fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til Folketingets Beskæftigelsesudvalg.

Gevinsten dækker ifølge ministeren over både lavere udgifter til ydelser og aktivering samt øget skatteindtægt. Beregningen tager udgangspunkt i det nye kontanthjælpssystem, som træder i kraft den 1. juli 2025.

Ministerens svar viser dog også, at der er visse forbehold. Gevinsten for den enkelte kommune afhænger blandt andet af borgerens anciennitet på offentlig forsørgelse, og det samlede regnestykke kan blive påvirket af udligningssystemet, hvor højere skatteindtægter kan føre til lavere bloktilskud.

Samtidig fremhæves det, at der kan være afledte gevinster på længere sigt – eksempelvis færre udgifter på socialområdet og forbedrede livsmuligheder for borgernes børn.

Det er dog ifølge ministeren vanskeligt at opgøre den samlede gevinst eksakt, da en række samfundsmæssige og individuelle faktorer spiller ind.

Sidst opdateret: 08/05/2025 - 15:23

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]