Kommunerne skal ikke regne med, at regeringen automatisk vil sikre dem det særlige finansieringstilskud på 1,8 milliarder, som regeringen sidste år lancerede efter hvad der bedst kan beskrives som et decideret borgmester-oprør. Dengang truede flere borgmestre fra især yder- og landkommunerne med at udløse store sparerunder, fordi et for dem uventet reduktion af balancetilskuddet gav dem finansieringsproblemer.

Finansminister Nicolai Wammen ville inden dagens sættemøde ikke love, at kommunerne igen får de 1,8 milliard kroner i 2026.

"Jeg kommer ikke til at stå her og præcist sige, hvad elementerne er i en aftale," sagde finansministeren på et spørgsmål fra NB-Økonomi der gik op, om kommunerne igen vil få de 1,8 milliard i 2026.

Problemstillingen er, at hvis finansieringstilskuddet forsvinder, så kan der være et antal fattige kommuner, som helt enkelt ikke har finansiering til at udnytte det løft i servicerammen, som regeringen har stillet kommunerne i udsigt.

Afvisningen kan også dække over, at finansministeren vil have KL til at betale en pris for at gentage finansieringstilskuddet.

"Vi arbejder for at lave en aftale, hvor vi forhåbentlig ikke efterfølgende behøver at tage nye tiltag. Sidste år var et lidt specielt år, vi håber at i år bliver et helt andet år," siger finansministeren.

Dermed vil det særlige finansieringstilskud være en del af forhandlingerne, og dermed kan både størrelsen af tilskuddet og fordelingen af det komme i spil.