En række kommuner har fra regnskabet i 2023 til regnskabet i 2024 valgt at øge deres indsats for at nedbringe den langfristede gæld. Også selv om de ikke har brugt hele deres 'tildelte' serviceramme.

Men ifølge ifølge økonomichef i Thisted Kommune og formand for Økonomidirektørforeningens Nordjyllandskreds, Kai Christensen, så behøver der ikke være en sammenhæng mellem hvad en kommune gør med gælden og hvordan resultatet på servicerammen ender:

"Når vi optager lån, er det typisk til konkrete anlægsaktiver – eksempelvis havnefaciliteter eller energirenovering. Det sker med lange løbetider og faste afdrag. Det er ikke noget, vi kan vælge fra, hvis der opstår andre behov,” forklarer Kai Christensen til NB-Økonomi.

Afdrag er ikke det samme som et politisk valg

Ifølge Christensen misforstår mange, at afdrag på gæld er et prioriteret tilvalg. I virkeligheden er det en forpligtelse, der følger med låneoptagelsen – ikke mindst når lånet kommer fra eksempelvis KommuneKredit.

"Man kan ikke bare ringe og få et afdragsfrit lån. Vi har optaget lånet med en fast afdragsplan, og den skal vi følge. Det er ikke noget, man uden videre kan omprioritere til service,” siger han.

En kommune kan dårligt løbe fra sine faste afdragsforpligtigelser, men der kan også være kommuner der vælger afdrage mere på gælden end de behøver og her kan det måske se underligt ud hvis en kommune har valgt at afdrage ekstra på gælden, men ikke kan udfylde servicerammen.

Store udsving i gældsafdrag kan have tekniske forklaringer.

Hvis en kommune afdrager mere ét år end et andet, er det ofte udtryk for tekniske forhold – ikke nødvendigvis politiske signaler. Kommunen kan fx have indfriet et gammelt lån, optaget nye lån eller omlagt eksisterende gæld.

"Vi optager stort set lån hvert år – og når vi gør det, stiger gældsbyrden, og dermed også afdragsforpligtelserne. Det afhænger også af typen af lån. Nogle har jævne afdrag, andre har stigende afdrag over tid," siger Kai Christensen.

Regeringen opfordrer kommuner til at nedbringe gæld

Økonomiaftalen for 2025 rummer en opfordring til, at kommunerne i lyset af den økonomiske situation bidrager til at nedbringe deres langfristede gæld. Det giver ifølge Kai Christensen kommunerne en vis mulighed for at afdrage ekstra, hvis der er likviditet til det – men det bør ikke forveksles med, at midler til afdrag uden videre kunne være brugt på service.

"Hvis man vælger at betale et lån ud før tid, fx fordi det er dyrt, giver det mening at bruge midlerne der. Det er en éngangsudgift, hvorimod serviceudgifter næsten altid er varige. Så det er ikke direkte sammenligneligt."

(Artiklen fortsætter under kortet)

Serviceramme og økonomisk råderum er ikke det samme

Kai Christensen understreger også, at det at ligge under servicerammen ikke nødvendigvis betyder, at kommunen har penge i overskud.

"Det kan skyldes, at vi simpelthen ikke har midlerne til at bruge hele rammen. Det gælder fx i Thisted, hvor vi har overholdt vores afdrag, men ikke lavet ekstraordinære indfrielser," siger han.

Kritik fra borgere kan være forståelig – men ikke altid rimelig

Kai Christensen har forståelse for, at borgere kan undre sig, når kommunen laver besparelser, samtidig med at man afdrager ekstra på gælden. Men han understreger, at der ofte ligger en gennemtænkt plan bag:

"Det kan være, at vi har mulighed for at indfri en dyr gæld og dermed spare penge på sigt. Det giver mening, selv om det ikke altid er populært. Og i modsætning til serviceudgifter, der forpligter i årene frem, er det her en éngangsudgift."