Ikke nok med at udgifterne til det specialiserede socialområde fortsat presser kommunernes budgetter, så kan kommunerne samtidig se frem til en modregning i omegnen af 850 millioner kroner i 2026.

Årsagen er simpel: Når udgifterne til socialområde stiger, så stiger refusionerne også. Refusionerne skal dog modregnes i balancetilskuddet, så kommunernes samlede finansiering ikke stiger. Følger ens kommune ikke med udviklingen på landsplan, så vil man alt andet lige stå tilbage med tab.

Hvis man alene ser på de ekstra indtægter og modregningen i balancetilskuddet, så ender lidt under halvdelen af kommunerne med et tab, når først modregningen har fundet sted. De seneste regnskaber viser, at indtægterne fra refusionerne er steget med ca. 850 millioner kroner mellem 2023 og 2024, og det får derfor konsekvenser for bloktilskuddet i 2026.

For en stund havde kommunerne ellers fået lov at slippe for modregningen på trods af stigende refusioner, men det blev der sat en stopper for sidste år. Mekanismen hev derfor pludseligt 1,8 milliarder kroner ud af kommunernes finansiering for 2025. Sammen med en selvbudgetteringsgevinst og tab vedr. grundskyld blev effekten så stor, at regeringen måtte til lommerne og yde et ekstraordinært finansieringstilskud til kommunerne.

Statsrefusion i alt andet end navn

Så selvom det umiddelbart lyder rart, at der er en refusion på de helt dyre sager på socialområdet, så er det kun halvdelen af fortællingen. For imens en del af udgifterne med den ene hånd, så fjerner staten samtidig en tilsvarende del af bloktilskuddet med den anden.

Dermed vil der fra år til (afhængig af udviklingen) være en gruppe af kommuner, der står tilbage med en større refusion end deres reduktion i bloktilskuddet. De opnår en gevinst. Ligeledes vil der vil være kommuner der står i den omvendte situation og derfor lider et tab. Du kan se effekten i kortet herunder.

I kortet er det dog vigtigt at bemærke, at selvom en kommune står til en "gevinst", fordi de kan forvente flere refusionsindtægter end de skal tilbagebetale via balancetilskuddet, så er den indtægt samtidig et udtryk for, at der har været flere udgifter en foregående år. Kortet herunder er altså kun et udtryk for selve effekten af forskellen mellem refusionerne og modregningen i balancetilskuddet. Samtidig er det også vigtigt at pointere, at den faktiske modregning først bliver fastlagt i forbindelse med økonomiaftalen for 2026. Kortet herunder er altså blot et skøn, baseret på regnskabstallene.

44 kommuner har en udvikling i refusionerne der betyder, at de står til et tab efter modregningen. De resterende 54 kommuner står til en gevinst.