De Kommunale it-chefers formand bakker op om KLs afvisning af IT-sparekrav, der er resultatet af en ny analyse.

Analysen blev igangsat efter aftale mellem KL og finansministeriet, og det fremgår, at kommunerne kan spare op til 400 mio. kr. om året.

KL afviser dog besparelserne og henviser til blandt andet at cybersikkerhed faktisk vil kræve, at der bruges flere penge på it i kommunerne. Formand for Foreningen af kommunale it- og digitaliseringsansvarlige, Henrik Brix, der også er it-chef i Favrskov Kommune, mener heller ikke at besparelser er det vigtigste:

"Det kan godt være, at der ligger noget besparelse i det her, men jeg synes, at det problem vi har lige nu, det er altså, at vi skal opgradere på cybersikkerhed. Så jeg vil virkelig opfordre til, at det er det, vi fokuserer på."

I virkeligheden en spareøvelse

Henrik Brix har været en del af den kommunale følgegruppe under tilblivelsen af analysen. Og selv om det er umuligt at få en holdning ud af embedsmanden, så er det alligevel vigtigt for ham at pointere, at der er tale om en ikke særlig veldokumenteret spareøvelse på et område, hvor det offentlige egentlig er ganske sparsommelige:

"Kommunerne er allerede blandt de mest effektive til it-drift i Danmark – og nye, store strukturelle omlægninger bør kun ske, hvis de reelt løser aktuelle udfordringer" lyder det klare budskab fra it-chefen.

"De har flere gange analyseret på, hvad det koster at drive basis-it i kommuner og i private virksomheder. Og der ligger vi 25-32% billigere i kommunerne end sammenlignelige. Altså store danske virksomheder, private virksomheder."

Erfaringer fra tidligere projekter peger på, at det kan tage op til fem år, før et nyt fælles it-driftsfællesskab fungerer og giver besparelser. I mellemtiden skal der investeres massivt – noget, analysen ifølge Brix ikke i tilstrækkelig grad forholder sig til. Formanden understreger dog, at det giver god mening at undersøge muligheder for mere fælles it-drift, men han advarer mod at lade besparelsesdagsordenen løbe af med styringen.

"Hvis vi fokuserer for entydigt på it-driften, forsøger vi at fikse et problem, som vi egentlig ikke har," siger han og tilføjer, at eventuelle gevinster ved fælles drift ofte først kan høstes efter mange år.

Case-kommune: Økonomi ikke vigtigste

Selve analysen tager udgangspunkt i Fredensborg kommune som case. Kommunen blev i 2023 en del af it-Forsyningen - som er et kommunalt selskab, der står for fælles It-drift og infrastruktur for fem kommuner. I analysen er Fredensborg og it-forsyningen inddraget på grund af de mulige besparelser der kan være for Fredensborg. Men for Fredensborgs kommunaldirektør, Mads Toftegaard var det ikke besparelser der var motivationen for at gå med i it-fællesskabet:

"Vores primære udfordringer har grundlæggende været to ting, som løbende har været på dagsordenen. Den ene har været it-sikkerhed – altså, hvilke nye investeringer skal der til for, at vi kan følge med de trusler, der opstår? Og kan vi overhovedet varetage den opgave selv"

At det alligevel i sidste ende også handler om kroner og øre for Fredensborg skyldes at det kan blive dyrt og meget kompliceret, hvis man skal stå alene med kompliceret it:

"Selvom vi ikke opfatter os selv som en lille kommune, har vi i it-afdelingen typisk haft 15-20 ansatte. Men it er et felt med mange specialer, og vi oplevede ofte, at vi manglede vigtige kompetencer, som vi var nødt til at hente udefra – noget der både var svært at rekruttere til og svært at fastholde. Det var ganske enkelt svært at opbygge et stærkt fagligt miljø alene. At indgå i et større fællesskab giver mindre sårbarhed – har man tre netværkseksperter i stedet for én, er man langt bedre stillet, hvis én siger op," siger kommunaldirektør Mads Toftegaard til NB-Økonomi.