Selvom SF ikke lægger stemmer til jobreformen, som regeringen lige før påske indgik med LA, Konservative, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti, så spiller partiet alligevel en afgørende rolle for implementeringen af en stribe af de kommende besparelser.

Ifølge aftalen skal ressourceforløb og rehabiliteringsteamet være fortid - allerede til næste år. Det skal sikre den største enkeltvise besparelse i 2026.

Men det kan slet ikke lade sig gøre uden SFs velsignelse. Derfor bliver der også i aftaleteksten rakt ud til partiet for at få gennemført de forligsbelagte initiativer. Lykkes det ikke, vil afskaffelsen af ressourceforløb og rehabiliteringsteams først kunne gennemføres efter næste valg og dermed tidligst fra 2027.

Rundt regnet er den ene milliard af aftalens besparelser på 2,7 milliarder kroner bundet op på tre forlig, som SF er en del af, og som partiet dermed kan sætte foden ned over for.

Umiddelbart ser det vanskeligt ud, at få Pia Olsen Dyhr, Karsten Hønge & Co. til at imødekomme SVM, og dermed vil en stor del af besparelserne forsinkes.

SFs ordfører for familie og arbejdsliv, Sigurd Agersnap siger til NB-Medier:

"Vi er jo ikke med i beskæftigelsesreformen, fordi vi er uenig i store dele af indholdet. At man skærer på indsatserne for unge, reducerer ydelserne for forsørgere, og fjerne en række støtteordninger til blandt andet seniorer. Der vil vi selvfølgelig stå fast på forliget, og at man ikke bare kan gennemføre det uden os. Om der er enkelte dele af reformen, som vi ikke vil modsætte os kan blive gennemført med det samme, har vi ikke taget stilling til endnu, og der kan da godt være enkelte dele, som er fornuftige nok."

Aftalepartierne har givet hinanden hånd på "en komprimeret lovgivningsproces". Den skal sikre, at reformen "implementeres for både borgere, sagsbehandlere og virksomheder så tidligt som muligt". Modsætter SF sig den plan, vil det i sidste ende give kommunerne mere tid til at implementere den store aftale.

Ifølge NB-Mediers oplysninger vil regeringen allerede i denne uge forsøge at række ud til SF.

Situationens alvor taget i betragtning bør aftalepartierne og SF lægge Christiansborg-stridighederne bag sig hurtigst muligt. Kun på den måde kan kommunerne og de mange fyringstruede medarbejdere slippe ud af den uvished, de allerede har levet i alt for længe.

Opgaven med at omorganisere hele indsatsen inden årsskiftet er i forvejen kolossal. Arbejdsmarkedscheferne og de kommunalpolitikere som vælges til efteråret, bør som minimum have klare retningslinjer.

I kommunerne er usikkerheden ikke forsvundet med den nye aftale; foreløbig har den kun skiftet karakter. Den nye beskæftigelsesindsats skal forhåbentlig blive andet og mere end en spareøvelse. I det spil er det afgørende, at tiden nu bruges på at skabe ro, retning og ejerskab hos dem, der hver dag møder borgerne. Først da kan ambitionerne for alvor blive til virkelighed.

De første dele af reformen forventes at træde i kraft fra februar 2026, mens de sidste dele skal være operative fra nytår 2027.