Det går godt i kommunedanmark. Flere kommuner har overgået deres egne forventninger til 2024 , og har leveret resultater, der i den grad overgår budgetterne.

Det viser en gennemgang som NB-Økonomi har lavet af en 26 foreløbige regnskaber.

I 21 ud af disse 26 regnskaber har kommunerne leveret resultater, der er bedre end deres oprindelige budgetter. Både i driften, og når anlægsudgifterne er lagt oven i. Overskuddet er i enkelte kommuner mange gange større end budgettet forudsagde.

Det er dog stadig for tidligt om sige, om de nuværende overskud skyldes et mindreforbrug alene på serviceudgifter - og at kommunerne dermed ender med et underforbrug på servicerammen - eller om de gode resultater skyldes eksempelvis et mindreforbrug på overførselsudgifter, som ikke er underlagt udgiftsloftet, eller tilbageholdenhed på anlæg.

Tilfreds - men ikke en ubetinget fest

Men selvom langt de fleste af regnskaberne i stikprøven viser overskud, så er det altså ikke alle kommuner, der er kommet ud med et overskud.

En af de kommuner, der ikke har leveret overskud, når anlægsudgifterne er regnet med, er Brønderslev Kommune. Udgifterne og indtægterne generer et pænt overskud, men anlægsudgifterne vender kommunens resultat til et samlet underskud på 20 mio. kr. i år.

Dermed er resultatet knap 40 mio. mindre end det oprindelige budget, der spåede et overskud på 20 mio. kr. Det kommer dog ikke bag på Mikael Klitgaard (V), borgmester i Brønderslev:

"Det er faktisk meget bevidst" siger borgmester.

"Vi har besluttet at fremrykke noget anlæg. Det forskyder sig jo lidt over en årrække. Egentlig havde vi afsat mere til anlæg, som vi så ikke har brugt, så det er alt sammen efter planen. Når man opgør det pr. indbygger, så er det heller ikke særligt mere sammenlignet med resten af landet"

Derfor er det også en tilfredsborgmester, der har sendt kommunernes resultater til revision:

"Vi har en kommunalbestyrelse der tager ansvar, og som godt ved, at noget der måske virker sjovt lige nu, sagtens kan medfører større udgifter i fremtiden. Vi har en god drift, og supplerer med rettidig omhu for resten."

Og netop at kommunen de seneste år har fået styr på driften på indtægts- og udgiftssiden, er borgmesteren meget tilfreds med - også selvom det ikke direkte medføre, at kommunekassen nu står på vid gab.

"Det er jo ikke fordi vi vælter os i penge. Vi har nogle af de mindste indtægter i landet, opgjort pr. indbygger, så der er bestemt flere ønsker end der penge."

Fra skrot til slot

En af de kommuner der kan fremvise et flot regnskab for 2024 er Slagelse Kommune:

"Vi har jo været igennem en meget stor økonomisk omstrukturering og kulturforandring på grund af de økonomiske problemer kommunen har haft. Jeg trak jo i håndbremsen, da jeg trådte til og genåbnede budgettet i januar 2022 og lagde nogle budgetter, hvor vi fik vores drift til at hænge sammen, sådan at vi er blevet robuste og i fremtiden kan komme til at investere i velfærd," fortæller borgmester Knud Vincents (V).

Slagelse Kommune har tidligere stået over for betydelige økonomiske udfordringer, hvilket i 2021 næsten førte til, at kommunen kom under administration. Men i det helt nye regnskab for 2024 er man faktisk mere 100 mio. kr. over hvad man havde budgetteret med på driften.

"Vi ender 114 mio. kr. over budgettet, nok fordi de 7.000 medarbejdere i Slagelse har forstået, at vi har været nødt til at trække håndbremsen på økonomien. Vi har alle sammen taget ansvaret på os,"

Store budgetoverraskelser

Herunder kan du se et udpluk fra de foreløbige regnskaber. Det skal for en god orden understreges, at regnskaberne ikke er revisionsgodkendte endnu. I de af kommuner, hvor regnskab for året før har været tilgængelig, har vi også med i skemaet.

Derudover optræder der to tal i tabellen. Det ene er resultatet af kommunernes indtægter og driftsudgifter trukket fra hinanden - i nogen kommuner kaldt skattefinansieret drift, i andre kaldet primær drift. En god tommelfingerregel er, at der gerne skal være et større overskud på den 'rene' drift.

Det andet er det resultat, tillagt anlægsudgifter. På den måde kan en kommune betale anlægsudgifter og opbygge kassen. I den perfekte og teoretiske verden, burde det andet nøgletal, det skattefinansierede resultat, altså gå i nul over en årrække, hvis der altså er balance mellem kommunens indtægter og dens udgifter.