En indtil nu relativt anonym skævhedssnebold er ved at rulle ned af den bakke, der i øjeblikket udgør det kommunaløkonomiske landskab. Skævheden udspringer af, at det i særlig grad er den rigeste halvdel af landets kommuner, der har kunne konstatere vokseværk i kommunekassen siden den seneste kommunalreform. Samtidig har gennemsnitskassen blandt den fattigste halvdel af kommunerne stort set ikke flyttet sig siden dengang.

Det viser en analyse som NB-Økonomi har foretaget.

I takt med at afstanden mellem kassebeholdningerne vokser, så vokser også forskellen mellem kommunernes mulighed for at investere i eksempelvis værdipapirer, og dermed vokser forskellen på afkast og gevinster mellem kommunerne.

Udover at gevinsterne vil tilfalde en mere og mere lukket klub af kommuner i takt med udviklingen, så skal gevinsterne angiveligt også løbende betales af de resterende kommuner gennem en modregning i balancetilskuddet. En snebold, der kun vil rulle hurtigere jo mere afstanden mellem kommunernes kassebeholdninger øges fremover.

Det er særligt de seneste års overfinansiering og store skattefinansierede overskud hos en række kommuner, der har sendt indholdet af de største kassebeholdninger i landet på himmelflugt.

Bliver afkast af investeringer i kassebeholdningen modregnet i balancetilskuddet?

Det har vi spurgt om i både KL og Finansministeriet, og det har vi i en skrivende stund ikke fået svar på. Vi har også været i kontakt med en række økonomichefer og økonomieksperter, og her hersker der en vis tvivl om hvorvidt afkast af værdipapirerne reelt indgår i balancetilskuddet. Det er jo i sig selv interessant, at der er den usikkerhed. Hvis afkast er med i balancetilskuddet, så vil det efter vores antagelse på sigt skabe en yderligere skævhed. Er afkastet ikke en del af balancetilskuddet, så har vi til gengæld en situation, hvor kommunerne samlet set i træskolængder generer et milliardbeløb, helt ureguleret fra regeringens øvrige indblanding i den kommunale økonomi.

Øger skævheden mellem kommunerne

De store kassebeholdninger og investeringer er på den lange bane med til at øge den skævhed, der allerede præger indtægtssiden af kommunerne. Selvom et enkelt godt eller dårligt år på finansmarkederne ikke rykker afgørende ved kommunernes samlede finansiering, så vil den udviklingen du kan se i grafen sandsynligvis fortsætte de næste par år, hvor særligt de rigeste kommuner vil lægge endnu mere i kassen som resultat af både overskud på driften og afkast fra værdipapirer.