
Hedemarken i Albertslund Kommune, der tidligere var på listen over udsatte boligområder, også kaldet ghetto-listen. - Foto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix
Udligningsreform skjuler delvis fortsættelse af hovedstadsudligning - se tallene her
Mere end hver anden modtager af den nu nedlagte hovedstadsudligning får stadig mere end 30 procent - mere end hver tredje får stadig over halvdelen takket være finurlighed i udligningsreformen. Se tallene her.
Udgivet: 01/04/2025
Partierne bag udligningsreformen opfyldte et bombastisk krav fra stort set alle provinsborgmestre, da man i 2020-udligningsreformen afskaffede den særlig hovedstadsudligning. Men nu viser en analyse, at en stor stor del af ordningen blot blev gemt bag to særlige tilskud.
Ud af de 20 hovedstadskommuner som i 2020 samlet fik 3,6 milliarder i hovedstadsudligning (2025-priser), så kan de 13 kommuner glæde sig over, at det lykkedes at bevare de 1,3 milliard kroner, som blev gemt væk i to særlige tilskud i det nye udligningssystem.
Samtidig forsvandt særtilskuddet til hovedstadskommuner med særlige økonomiske vanskeligheder, som i 2025 ville have udgjort cirka 250 millioner kroner, og derfor har de 13 hovedstadskommunerne netto bevaret godt en milliard kroner af hovedstadsudligningen.
Det viser en sammenligning af udligningen for 2020 og 2025, som NB-Økonomi har gennemført. Du kan læse resultaterne for de enkelte kommuner i grafikken.
(Artiklen fortsætter efter grafikken)
Selvom embedsmændene i Indenrigsministeriet i deres første oplæg fra december 2019 havde lagt op til at bevare hovedstadsudligningen, så var det angiveligt Statsministeriet som skar igennem og fjernede favoriseringen af kommunerne på den københavnske vestegn, som er domineret af Socialdemokratiske borgmestre.
Løsningen blev derfor, at der blev indført to nye tilskud, som i en mere skjult form har fastholdt en betydelig del af den særlige hovedstadsudligning
Særlig kompensation med to finesser
Først og fremmest blev der indført en såkaldt særlig kompensation, som sikrede at kommunerne højest kunne tabe 0,4 procent af deres beskatningsgrundlag, hvilket i praksis betyder et tab svarende til et skattepoint. I og med at forligspartierne lagde en ekstra overfinansiering ind i den nye udligningsreform på næsten tre milliarder kroner, så var 13 ud af de 23 kommuner med særlig kompensation tidligere modtagere af hovedstadsudligningen.
To særlige finesser var til klar fordel for de tidligere modtagere af hovedstadsudligningen. Dels blev den særlige kompensation beregnet før alle de nye særtilskud, som politikerne reelt håndtildelte kommunerne. Det sikrede, at de tidligere modtagere af hovedstadsudligningen reelt kunne få kompensation for et tab i udligningssystemet, som de slet ikke havde, hvis man regnede de mange særtilskud med.
Derudover blev der sat en grænse, som betød at kommuner med et beskatningsgrundlag maksimalt måtte have et tab på 0,15 procent af beskatningsgrundlaget. Reelt var det en lex Ishøj, som dermed fik en ekstra særlig kompensation på 0,25 procent af beskatningsgrundlaget svarende til cirka 450 kroner pr. indbygger.
Tilskud til udsatte hovedstadskommuner
Derudover blev et særligt tilskud til "kommuner i hovedstadsområdet, der har særlige økonomiske vanskeligheder" videreført og udvidet under et nyt navn; tilskud til udsatte hovedstadskommuner, som fordeler 689 millioner kroner i 2025.
Puljen fungerer på samme måde som den gamle hovedstadsudligning; Der bliver overført penge fra de rigeste hovedstadskommuner til de fattigste (selvom de fleste af de fattigste hovedstadskommuner, som alle på nær Ishøj er blandt den rigeste tredjedel af kommunerne i Danmark målt på beskatningsgrundlag.
Partierne bag udligningsreformen fastsatte kriterierne for at være "udsat" med kirurgisk nøjagtighed, så København ikke kunne få nogen penge, mens Køge (der var den største kommune i daværende indenrigsminister Astrid Krags valgkreds) fik 70 millioner kroner.
Største forandring er at København, Greve, Gladsaxe, Helsingør og Vallensbæk røg ud
Bortset fra at hovedstadsudligningen for de fleste af modtagerne faldt til mellem 30 og 60 procent af den gamle hovedstadsudligning, så var den største forandring, at fem af de rigeste af de fattigste hovedstadskommuner faldt ud. Det var København, Greve, Gladsaxe, Helsingør og Vallensbæk, som alle røg ud af begge ordninger.
Hvis man følger teksten i udligningsaftalen fra 2020, så vil de 13 hovedstadskommuner, som i dag får den særlige kompensation, dog få et ordentligt hug med 2029 reformen. Det fremgår nemlig meget klart, at den særlige kompensation bortfalder med en ny reform, og dermed vil de kun have det særlige tilskud til hovedstadskommuner med særlige økonomiske vanskeligheder tilbage, hvilket svarer rundt regnet til halvdelen af de nuværende ordninger, som de facto har videreført en del af den gamle hovedstadsudligning.
Sidst opdateret: 01/04/2025 - 10:21









































