Af: Steen Christiansen (A), borgmester i Albertslund Kommune

Jeg vil slutte mit bidrag til denne serie om udligningen af med indlægget her. Og indrømmet; overskriften er lidt clickbate-agtig. For ligefrem heksejagt er der ikke tale om. Men min pointe – som jeg prøver at fremme forståelsen af med lidt overdrivelse – er, at jeg har observeret, at flere har travlt med at pege på konkrete kommuner og grupper af kommuner som optakt til en ny udvikling af udligningssystemet. Og det synes jeg man skal være påpasselig med. Personligt glæder jeg mig ligesom andre over, at der er en fælles linje fra KL ind i udligningsdiskussionen med de ni principper som omdrejningspunkt, som mit sidste indlæg handlede om. Den fælles linjes dage kan hurtigt være talte, hvis de her specifikke heksejagter fortsætter. 

Vi skal huske kommuner med stort social ansvar

Og det synes jeg vil være ærgerligt, fordi vi jo netop har et fælles sigte; at få et kommissorium for en ny model, som er til at forstå, og som rummer det vigtige. Så vi faktisk sikrer det, som er meningen med at udligne kommuner imellem; at vi mere eller mindre sikrer samme muligheder for at få et godt liv for borgere, uanset hvor i landet de bor. Altså at kommuner mere eller mindre kan opretholde samme serviceniveau rundt omkring i landet på trods af forskellige udgangspunkter, beliggenhed, situation og befolkningssammensætning. Jeg kan godt lide at sige, at det handler om chancelighed for borgerne – og ikke om et system, som skal flytte midler til bestemte geografier. Det handler helt konkret om at skabe chancelighed for borgerne i Danmark.

I det lys vil jeg benytte lejligheden her til at gentage, at det er vigtigt at have de kommuner, der tager et stort socialt ansvar, for øje i udviklingen af udligningssystemet. Der er f.eks. mange afledte økonomiske udgifter ved at tilbyde mange almene boliger i en kommune - bl.a. indenfor beskæftigelses-, overførsels- og socialområdet.

Fælles mål er nogenlunde lige muligheder

Lad os nu få en debat, der gør os alle klogere på nuancer, uhensigtsmæssigheder, gode balancer osv. i relation til udviklingen af udligningssystemet i stedet for heksejagt. På den måde kan vi fortsat have en fælles linje i KL, og få det rette lys på udligningssystemet i stedet for på specifikke kommuner. I sidste ende er målet det samme; at vi sikrer, at vi alle stort set har samme muligheder for at løfte vores velfærdsopgaver godt og skabe den chancelighed for vores borgere, som bør være muligt i et lille land som Danmark. Og som jo kun er helt rimeligt.