Der er for dårlig sammenhæng mellem de vilkår, som kommunerne skaber for erhvervslivet, og den belønning der tilfalder kommunekassen i form af selskabsskatter.

"Lige nu er det meget svært at se en sammenhæng mellem selskabsskatteindtægter og erhvervsvenligheden i en kommune," siger underdirektør med ansvar for skattepolitik i Dansk Industri, Jacob Bræstrup.

Derfor ønsker erhvervsorganisationen, der repræsenterer mere end 20.000 danske virksomheder, helt at afskaffe den kommunale andel af selskabsskatten, og i stedet belønne kommunerne med en jobpræmie for hver privat arbejdsplads indenfor kommunegrænsen

"Der er vigtigt, at kommunerne for et bedre incitament til at være erhvervsvenlige end i dag. Det nuværende system skaber alt for stor uforudsigelighed for kommunerne. Det er meget svært at budgettere ordenligt med så store udsving, som der er på selskabsskatten," siger Jacob Bræstrup.

Vil give jobpræmie i stedet

Som det er i dag, får kommunerne 14,24 af selskabsskatterne. I stedet foreslår DI, at man i fremtiden fordeler den samme sum efter antallet af private arbejdspladser indenfor kommunegrænsen - uagtet hvad selskaberne i kommunen ellers har bidraget med til selskabsskattekassen.

"Det ville give et bedre incitament, end vi har i dag. Lige nu har kommunerne ekstremt svært ved at forudse, hvad forskellige typer af erhvervstiltag vil få af indflydelse på kommunens indtægter. Men det som det handler om, er at skabe arbejdspladser".

I øjeblikket bidrager få brancher som medicin, underholdning og energi, med meget store overskud til skatteindtægterne. Men de største virksomheder er koncentreret i ca. 20 kommuner, og det øger markant skævheden i kommunernes indtægter i disse år. Ifølge DI, så burde der ikke være så stor forskel, så længe kommunerne aktivt kæmper for at skabe bedre rammevilkår for erhvervslivet.

"Alle private arbejdspladser er jo gode arbejdspladser," supplerer Jacob Bræstrup.

Skal give mere stabilitet

Lidt firkantet forklaret, så går DI's forslag ud på, at hele den kommunale andel af skatten deles med antallet af private arbejdsplader på landsplan, og derefter deles ud til kommuner på baggrund af samme. I erhvervsorganisationen egne beregninger, svarede til ca. 6.500 kroner pr. privat arbejdsplads i 2022.

"Vores forslag vælger at bruge den sum, som allerede er afsat til kommunerne. Derfor er vores forslag provenuneutralt både for staten og for kommunerne under ét. Der vil være nogle små forskydninger, og dem der i dag vinder rigtigt meget, vil vinde lidt mindre. Men i det store hele vil langt de fleste kommune få en gevinst ud af det her".

Som det er tilfældet med selskabsskatten i dag, så ændrer forslaget ikke på, at den del af summen der bidrager til en evt. overskridelse af kommunernes finansiering, også vil blive modregnet i bloktilskuddet. Ifølge DI, vil forskellene mellem kommunerne dog være langt mindre end den nuværende ordning, samtidig med, at der ikke ville komme ligeså voldsomme udsving, som det er tilfældet i dag.

(Artiklen fortsætter under kortet og faktaboks.)

Kan indføres hurtigt

Selvom forslaget vil give de fleste kommuner en gevinst, så vil det altså betyde færre indtægter for kommuner som Billund, Gladsaxe og Ballerup, der i dag har de højeste gevinster fra selskabsskatten.

"Det ser vi selvfølgelig på med åbne øjne," siger Jacob Bræstrup.

"Vi ved godt, vores forslag vil reducere enkelte kommunernes indtægter, men som det ser ud i dag, så er det de kommuner, der i dag har store indtægter fra skatten, der også har rigtig mange private arbejdspladser. Så selv med vores forslag vil de stadig være blandt de største vindere. Men det er rigtigt, at de vil afgive en del af deres nuværende provenue".

Udover erhvervsorganisationen mener, at forslaget giver en bedre sammenhæng mellem ført politik og finansiering, så ser underdirektøren også en anden fordel ved forslaget.

"Vi ved, at rigtig mange borgmestre ønsker en hurtig løsning på det her. Der er flere, der mener, at det ikke kan vente til den næste udligningsreform. Vores forslag kan implementeres hurtigt og vil også virke hurtigt. Med den kommende reform ser vi meget gerne på, hvordan man kan øge jobpræmien, sådan at kommunernes incitamentet til at fastholde og tiltrække private arbejdspladser bliver yderligere styrket."