Mens aftalen om en gennemgribende beskæftigelsesreform fortsat trækker ud på Christiansborg, er de første skitser til implementeringen allerede tegnet i en række kommuner.

Planen er stadig, at en delvis omstilling af jobindsatsen skal træde i kraft fra januar. Derfor er der nu fokus på, hvordan frisættelsen, besparelserne og opkvalificeringen af medarbejdere skal håndteres.

Det viser en ny undersøgelse fra KL, som 65 jobcenterchefer har deltaget i. Hele 85 procent af kommunerne er allerede i gang med de indledende overvejelser om frisættelsen af indsatsen.

Lokalpolitikere skal klædes på til reform

"Regeringen har holdt fast i besparelsen på tre milliarder kroner. Vi håber fortsat, de bliver klogere i 11. time. Det vil uundgåeligt få store konsekvenser for vores medarbejdere, den nuværende indsats og den måde, vi organiserer beskæftigelsesområdet på," siger Viborg Kommunes arbejdsmarkedschef Charlotte Burvil.

Hun fremhæver, at reformen vil give lokalpolitikerne langt større indflydelse på indsatsen

"Der lægges op til, at vores politikere får et større lokalt råderum. Kommunernes faglige vurdering bliver dermed i højere grad tilgodeset. I administrationen er vi derfor i gang med at drøfte, hvordan vi bedst muligt kan klæde vores politikere på fremadrettet," lyder det fra Charlotte Burvil.

I undersøgelsen fra KL svarer 21 procent, at de allerede har planlagt seminarer for politikere forud for den kommende reform, og 61 procent skriver, at de har afholdt fælles lederdage.

Charlotte Burvil mener, at KL og landets arbejdsmarkedschefer- og direktører har et stort ansvar for at klæde lokalpolitikerne på, så det nuværende fokus på en job- og uddannelsesrettet tilgang videreføres på landsplan, så indsatsen ikke går i 98 forskellige retninger.

"Lokalpolitikerne skal forstå økonomien på beskæftigelsesområdet. Selvom der er indsatser, vi måske ikke længere vil få penge til, så skal de gøre op med sig selv, om vi har råd til besparelsen. Det er jo peanuts, hvad vi bruger på visse indsatser sammenholdt med risikoen for, at udgifterne til overførselsindkomster begynder at stige."

"Det kan godt være, at vi skal kalde jobcentrene noget andet. Men borgerne forsvinder ikke af den grund, det er helt sikkert," tilføjer Charlotte Burvil.

Sidst i marts har hun sammen med sin direktør planlagt en temadrøftelse med beskæftigelsesudvalget, som dog afhænger af, om en reform på Christiansborg når at falde på plads inden da.

Fagligheden skal styrkes

I Aarhus er de første skridt mod fremtidens beskæftigelsesindsats allerede taget.

Dele af byrådet blev orienteret i sidste uge om, hvad der er på vej. For selvom reformen endnu ikke er faldet på plads, har regeringen lovet kommunerne frisættelse, og derfor er der behov for at styrke fagligheden.  

"Vi ser et behov for at opbygge en fælles beskæftigelsesfaglighed. Den skal som udgangspunkt inkludere alle vores medarbejdere. Hvordan den skal udvikles, er vi i gang med at planlægge en strategi for, og planen er, at både ledere og medarbejdere skal efteruddannes til efteråret," fortæller Karin Rasmussen, driftschef hos Jobcenter Aarhus, til NB-Beskæftigelse.

I undersøgelsen fra KL peger hele 94 procent på, at der bliver behov for kompetenceudvikling blandt jobcentermedarbejdere, mens lige så meget svarer, at de planlægger opstart af aktiviteter i år.

En mere sammenhængende indsats

I Aalborg ønsker man at styrke sammenhængen i beskæftigelsesindsatsen.

"På den måde deler vi politikernes ambition på Christiansborg," siger jobcenterchef Jesper Dahlgaard.

Han mener, at den nordjyske organisation er blevet for kompleks. Det har betydet, at borgerne bliver sendt for meget rundt, og derfor ses reformen som en anledning til at få vurderet organisering og indsatser.

Et stort lejemål på Langagervej i Aalborg øst bliver snart den fælles ramme for alle Jobcenter Aalborgs aktiviteter, og det betyder én samlet indgang for borgere og virksomheder. Det skal skabe en mere helhedsorienteret tilgang til borgerne.

At reformen og de nye rammer falder sammen, ser Jesper Dahlgaard som en fordel. Men han savner et tidsperspektiv for reformen, som han gerne snart ser falde på plads.

"Hvilke dele af reformen skal implementeres i 2025? Hvad kan udsættes til 2027, og skal hele reformen være gennemført i 2030? Det kunne være rart snart at få lidt afklaring på. Min erfaring siger mig, at så stor en omstilling ikke vil give besparelser på kort sigt. Tværtimod vil omstillingen koste. Jeg synes fortsat, der er mange ubesvarede spørgsmål, som ikke er blevet belyst i det, der er kommet frem indtil nu," siger Jesper Dahlgaard.

KL’s undersøgelse viser, at 44 procent ønsker at starte aktiviteter i første halvår af 2025, mens 48 procent foretrækker andet halvår. 8 procent mener, det kan vente til 2026.